Plader

Jomi Massage møder DR Big Band og Lars Møller: Skandinaviske klagesange

Skrevet af Camilla Grausen

Jomi Massage iklædt en dannebrogs-burka på coveret. Skandinaviske Klagesange vil tydeligvis gerne skabe røre omkring sig. Udgivelsen blev udskudt pga. Muhammed-krisen, men nu er albummet på gaden. Et ambitiøst blandingsprodukt, hvor DR Big Band og jazzmusikeren Lars Møller er Jomi Massages sparringspartnere.

Jomi Massage alias Signe Høirup Wille-Jørgensen (SHWJ) har med sine to soloalbum vist, at hun ikke er bange for at udvikle sig musikalsk. Nu slår hun det fast med syvtommersøm, for nu skal der nemlig prøves kræfter ikke kun med bigband og jazz, men også med politiske tekster – og så på dansk! Jomi Massage gaber over meget på dette nye album, hvis fulde titel er Jomi Massage møder DR Big Band og Lars Møller – Sammen fremfører de en række Skandinaviske Klagesange.

Albummet er resultatet af Jomi Massages samarbejde med saxofonisten og jazzkomponisten Lars Møller. Sammen allierede de sig med de 19 medlemmer af DR Big Band. Ud af hele molevitten kom Skandinaviske klagesange i form af et dobbeltalbum, hvor første cd er en time lang og fyldt med snørklede kompositioner fra krydsfeltet mellem jazz, alternativ rock og bigband. Den anden cd er noget kortere. Her lyder Jomi Massage som vi kender hende, uden stort orkester og kun med klaver eller bas og guitar.

Cd 2 indeholder de samme sange – minus den lille intro “Hanekamp” og “Skrivemikrofonen”, der er en unødvendig gentagelse af SHWJs yndlingseffekt, som hun også bruger på scenen og i “Writing with Microphone” fra Aloud; simpelthen at kradse rundt på gulvet med en mikrofon, så den laver ligegyldige knitrelyde.

Efter introen på cd 1 begynder første klagesang fra SHWJ og hendes kumpaner, “Det ukendte”. Her er stemningen dyster, og SHWJ messer, som var sangen taget fra en uhyggelig passage i en musical: »Det ukendte kender vi alle / Vi ser det og giver det navne / Det ukendte kender vi alle / Som uro eller tro på, hvor meget vi kan favne.« Jomis dæmoniske vokal er måske lige dramatisk nok, men nummeret viser orkestrets kvaliteter.

De fleste af numrene på albummet er intelligente kompositioner, der trækker på Lars Møllers jazzbaggrund, og hvor blæserne spiller en væsentlig rolle. Når det er bedst, udbygger de SHWJs vokal flot, og i f.eks. “Bogstavsangen” giver de ordene liv, når SHWJ med intensitet synger: »Opad og udad…« Uheldigt er det imidlertid, at SHWJs sang og orkestret flere steder ender med at drukne hinanden, og lydbilledet kommer ikke til at stå helt klart. Samtidig trygler dette album på muligheden for at opføre materialet live i en god koncertsal. Her ville det bestemt komme mere til sin ret, for lyden på albummet er noget hul.

Cd 2 er at foretrække. På denne stille, mere Jomi’ske skive står numrene stærkt i sig selv og behøver slet ikke at blive pustet op af et stort orkester. F.eks. er “Det ukendte” ret vellykket på bigband-skiven, men på cd 2 fungerer den endnu bedre, og det underspillede udtrykker mere end det bombastiske. Regulær støjrock med en god melodi bliver det sågar også til et enkelt sted.
“Jordslået” er i denne version et helt og aldeles skønt rocknummer, hvor det derimod begraves i overdrevent saxofon-trutteri på cd 1. En anden fordel ved “Jordslået” i version 2 er, at SHWJ synger dejligt direkte, – det gør hun i det hele taget i højere grad på cd 2 end på cd 1, hvor hun krukker alt for meget. Der er suk, snøvlen og krøller, og selv om det ikke når Henriette Sennenvaldt-højder, er det lige før, at bigband-udgaverne af “Det land jeg bor i” og “Bølger bukker under” ødelægges af vokalen.

En stor gevinst ved at forlade den krukkede sangform på cd 2 er desuden, at teksterne kan træde tydeligere frem. For Jomi Massage har i den grad noget på hjerte på Skandinaviske klagesange. Det understreges af, at hun har valgt udelukkende at synge på dansk. Teksterne er en tilstandsrapport fra Danmark set gennem Jomi Massages øjne – som i “Det land jeg bor i”: »Det land jeg bor i forveksler sig selv / Med et sted hvor friheden til at vælge / Går hen og bliver det samme som / Retten til grådig svælgen.«

Mange af teksterne er politiske, og hos Jomi Massage er grænsen mellem det personlige og dét, der drejer sig om politik og verdenssituationen, ofte flydende. Pilene skydes i mange retninger, og der er plads til diskussion. Der er også flere gode pointer – som i “Bogstavssangen”: »Det, der sker, når vi støder sammen / I biler / I tanker / Det, der sker, når vi støder sammen / Men alt hvad der bevæger sig støder jo sammen.«

Det er ikke mærkeligt, at både SHWJ og Lars Møller netop har modtaget Statens Kunstfonds legat, for de er kunstnere med stort K, og Skandinaviske klagesange er et yderst spændende initiativ. Jomi Massage fortjener ros for at tage springet og prøve kræfter med at parre sin alternative rock med det, som Lars Møllers jazzverden og DR Big Band har at byde på. Det er en chance at tage, og der er ingen garanti for at man lander på begge ben.

Helt stabilt lander Jomi Massage og co. imidlertid heller ikke. Skandinaviske Klagesange er en meget kompliceret plade, og den kræver meget af sin lytter. Det sidste halve U på karakterskalaen gives med en lille tøven, men tvivlen skal komme Jomi Massage til gode – jeg har en fornemmelse af, at værket kommer til at udfolde sig og give mere efter talrige gennemlytninger og yderligere fordybelse.

★★★★½☆

Deltag i debat