Plader

Corb Lund: Hair in My Eyes Like a Highland Steer

Western swing, akustisk blues og country rock er en fin lille trio, der til sammen udgør ingredienserne på Corb Lunds fjerde udspil. En god gang canadisk musikterapi, der hverken giver gåsehud eller mental kvalme. Med andre ord: stabil country.Yeee-ha!

Canadiske Corb Lund svinger lassoen og inviterer til saloonfest på Hair in My Eyes Like a Highland Steer. Der er ikke lagt op til linedance eller kvægdriveri, men snarere en rolig aften bag svingdøren med stille lir og lange skægstubbe. Nok er der røvballetoner og plads til boots og vest, men man skal høre historierne.

De inderlige og ukomplicerede fortællinger om prærien, kvægdrivere, gode og dårlige tider samt den udødelige duo whiskey & tobak holder sig inden for den del af rootsmusikken, hvor der ikke lefles eller eksperimenteres. Det er klassisk og næsten tidløst – godt spundet sammen af et hold musikere, der benytter genrens palet af instrumenter (lap-steel, banjo, violin og piano)

Det er uhørt ikke at finde en kærlighedssang blandt 13 sange i denne genre, men Corb Lund lader andre om at sidde og tegne amoriner på en serviet – og efter en del gennemlytninger er det faktisk ikke en mangelvare. Albummet har rigeligt med temaer, man kan dykke ned i. Tag bare den tungsindige “The Rodeo’s Over”, der omhandler nedbrudte cowboys. Duetten med Ian Tyson er sublimt skåret, og det enkle arrangement står godt til lyrikken.

Ellers er det honky-tonk og fodstampende rytmer, der præger albummet. Der er godt med western swing på “Little Foothills Heaven”, mens man næsten aner en anelse jazz på “Big Butch Bass Fiddle”, hvilket virker malplaceret. Men essensen af Hair in My… er uptempo cowboy-blues country med masser af humør og rytme.

Paradoksalt nok er pladens højdepunkt ikke specielt tempofyldt. “The Truth Comes Out” er en stille fortælling om det forsvundne land og de uendelige vidder, og et fantastisk strygerarrangement gør sangen både emotionel og smuk. Samtidig får Corb Lund det bedste ud af sin ellers ikke imponerende vokal, og man får lige en puster fra Lucky Luke-musikken.

“Good Copenhagen” og “Trouble in the Country” fører dog hurtigt, men sikkert videre i det gamle spor, og fortællingerne fortsætter helt indtil de sidste fem minutter, hvor pladen afsluttes med en samtale mellem Corb Lund og Ramblin’ Jack Elliot, der går over i en form for duet, “The Truck Got Stuck”. Det er en charmerende kombination, og den glæde og det lune, der ligger gemt i dette udmærket countryalbum, må man tage hatten af for. Det er ikke en alternativ countryplade eller et forsøg på at kombinere noget nyt og skabe noget hidtil uopfundet. Det er derimod et gedigent og holdbart produkt, der virker ægte og oprigtigt i sine intentioner, og Corb Lund beviser, at han har noget på hjerte.

★★★★☆☆

Deltag i debat