Nyheder

Morr-duoen Guther fortæller om nyt album

For tre år siden udsendte berliner-duoen Guther debutalbummet I Know You Know på det tyske indietronica-selskab Morr Music. Pladen faldt en lille smule ved siden af den traditionelle Morr-lyd, i og med de sparsomt instrumentede, lettere sørgmodige popsange mestendels var håndspillede – og ærligt talt var albummet ikke særlig indietronica-agtigt.

Efter sommerferien har Berend Intelmann og Julia Guther så deres andet album, Sundet, klar. “Arbejdsprocessen med den nye plade var ret anderledes,” fortæller Julia Guther i en mail til Undertoner. “Ikke bare fordi vi brugte langt mere tid og indspillede i alt fem forskellige steder (tre Berlin-studier, en måned i et hus i Sverige og til sidst i Hamborg) – men også fordi vi har gjort os meget mere umage med produktionen.”

Guther har på Sundet bevæget sig endnu længere væk fra label-kollegaerne på Morr. Der er færre keyboards og mindre elektronik – til gengæld er der skruet op for trommerne, og der er kommet flere guitarer til.
“Resultatet er mere fortættet og komplekst. Man kan høre de forskellige rum og atmosfærer. Og vi har brugt mere tid på at få hvert instrument til at have den rette lyd.”

Sundet udkommer 1. september og rummer 11 numre:

1. Still in This Town
2. Statements
3. Many Frames Per Moment
4. Throwing Thoughts
5. Trick or Treat
6. Who Was First
7. Afraid
8. Even When It’s Not
9. A Brief Encounter
10. No Need to Mention
11. Two Minds Inbetween

Om skribenten

Mikkel Arre

Biografi: Der skete noget, da jeg hørte Oasis' What's the Story... Jeg kan ikke forklare, hvordan traditionalistisk rock kan give intens lyst til at begynde at høre drum'n'bass og alskens anden electronica. Men sådan gik det, da jeg var 12-13 år gammel. Katalysatoren var P3: Det Elektriske Barometer, Thomas Knaks fredagsprogrammer og for længst hedengangne Beat.
Engang skrev jeg for Murmur. Så skrev jeg for Undertoner i 10 år plus det løse. Nu skriver jeg mestendels for fagbevægelsen.

Fem favoritalbums:
Stars of the Lid: The Tired Sounds of... Hood: Cold House Modest Mouse: The Moon & Antarctica Autechre: Peel Session Steve Reich: Music for 18 Musicians

Skriv et svar

boeger