Plader

Transmission Low: s.t.

Skrevet af Lasse Dahl Langbak

Transmission Low står over for udgivelsen af deres debutalbum. På denne demo viser københavnerbandet, at de kan skrive nogle fængende sange. Men da de hverken er særlig alsidige eller på nogen måde dragende, vil bandets første fuldlængdealbum næppe vække større opsigt.

For et halvt år siden stødte Transmission Low ind i den svenske producer Magnus Groth. Han har en lang række danske pladeudgivelser på samvittigheden (Psyched Up Janis, Kira and the Kindred Spirits m.fl.), mens københavnerbandet endnu har deres første album til gode. Sammen med Groth har de nu indspillet deres debutalbum, der får titlen Dark Society Gathering. Hvornår det udkommer, står hen i det uvisse, da Transmission Low er uden pladekontrakt og derfor selv må til lommerne for at få pladen udgivet. Ud over debuten er nærværende demo resultatet af Transmission Lows flittige forår i studiet.
Bliver niveauet, bandet rammer hér, holdt på den kommende debut, er der en fin, men ikke særlig opsigtsvækkende plade i vente.

I Magnus Groth har Transmission Low fået fingre i en ferm producer, der får noget nær det optimale ud af de fire københavneres sangmateriale. Bandets mørke, melodiske rock er ikke særlig original, men bliver leveret ganske effektivt. Aslak Svanes tunge, huggende trommer dominerer lydbilledet, og det giver både sangene en god, massiv bund og en fin fremdrift. Samtidig er der fin plads til Mads Bøtker og Nicolas Skovs skarptskårne guitarriffs og Steffen Plejdrups forvrængede bas. Det er især velfungerende i det fængende åbningsnummer “Devils Parade” og de to sidste sange, mens det halter på de mellemliggende to numre, der begge er for rodede og retningsløse.

Den største anke mod Transmission Lows demoudgivelse er manglen på variation fra nummer til nummer. Melodierne er næsten enslydende, og sangene har desuden for gængs en opbygning til, at de for alvor imponerer. Og da hverken Bøtker eller Skov, der begge synger, har en dragende stemme, forbliver bandets mørke, stemningsfulde udtryk uforløst. Musikken kravler aldrig helt under huden, så den kan mærkes. Og derfor er Transmission Low af og til et kedeligt bekendtskab, der ikke er vedkommende nok.

Trods et lidt for ensartet udtryk er talentet til stede, så det vil ikke overraske, hvis Transmission Low tiltrækker et par pladeselskabers opmærksomhed med denne demo. For isoleret set er sangene fine, men det kræves, at den kommende debutplade kan byde på et mere varieret og stærkere udtryk, før Transmission Low bør regnes for nyt, lovende navn, der er værd at spidse ører efter.

★★★☆☆☆

Deltag i debat