Artikler

Undertoners Roskilde-guide: fredag

Sidste år var der ikke nogen showcase for et elektronisk label – og Roskilde-arrangørerne har heldigvis indset, at det var et unødigt brud på en god tradition. Så i år får danske Statler & Waldorf lov at præge Metropol-scenen i et par timer om fredagen. Det hele starter kl. 12:00 med albumaktuelle Rasmus Møbius, hvis dubbede electronica nok skal gøre det behageligt at ligge på trægulvet og komme til kræfter.

Senere får vi ligeledes pladeaktuelle og afslappede Pellarin & Lenler (der får besøg af den nærmest mytiske Berlin-baserede danske sanger Raz Ohara) og Møbius’ duo Melk. Sidstnævntes blanding af dub og hiphop skal nok få sat intensiteten lidt i vejret – måske bliver det endda til et dansetrin hist og her.

Dans bliver næppe det mest oplagte, når Metropol-scenen 15:30 byder på franske Birdy Nam Nam. Bag det lidt fjollede navn gemmer sig intet mindre end fire dj’s, der byder på pladevenderkunst af allerhøjeste karat. Det kommer formentlig til at smage af både hiphop og jazz og kan meget vel blive et show for feinschmeckere.
Mere enkelt og ligetil bliver det på Pavilion-scenen kl. 17:00, når svenske Shout Out Louds disker op med garage-inficeret indiepop. Retro uden at være overdrevent bevidst om at ville være retro.

19:00 på Orange scene kommer til gengæld selvbevidsthedens kronede konge. Ultra-krukken går under navnet Morrissey, og han har de seneste år fået sin anden ungdom. Med solopladerne You Are the Quarry og Ringleader of the Tormentors har han haft et umådeligt anmeldertække, og fanskaren er i hvert fald ikke skrumpet. Så vel mødt til silkeskjorter og Weltschmerz i massevis.

Men næ-nej, vi har skam ikke nået toppen endnu, når det gælder krukkede attituder. Den rammer vi til gengæld 20:30 på Arena, når über-teatralske Rufus Wainwright kommer på scenen. Den selvbevidste selvudnævnte “Gay Messiah” har tidligere haft for vane at korsfæste sig selv under sine shows – og selv om han måske ikke gør det på Dyrskuepladsen, er der nærmest statsgaranti for et udstyrsstykke af rang.
Tilmed har Wainwright en flok lettilgængelige cabaret-popsange med i rygsækken – og med et så hengivent publikum, som Wainwright har samlet sig, er der basis for god stemning. Og nogle hvin hist og her.

Anderledes hæst bliver det på Orange scene kl. 21:30. Hvis man ellers ligesom jeg godt kan undvære de formentlig temmelig afdankede ecstasy-kendere i Happy Mondays, er der ingen vej udenom: Hr. Bob Dylan må opleves. Fra tid til anden hævder anmeldere, at Dylans stemme efterhånden er nærmest ubrugelig i livesammenhæng – men indtil dét er bevist, er det på sin plads at give Dylan en chance.

Samme klassikerstatus kommer vi slet ikke i nærheden af på Odeon ved midnatstid. Det bliver snarere en kende pænt, poleret og i hvert fald middelklassemelankolsk. Men hvis man ellers kan se gennem fingre med, at Death Cab for Cuties musik er blevet pænere og pænere for hver plade, er der helt sikkert basis for at nyde nogle fine, fængende indiepopmelodier. Jeg skal bare gerne bede om at høre nogle af de ældre numre – fra dengang da Ben Gibbard & co. stadig havde kant og turde være helt tyste … og turde støje.

Støjen bliver til gengæld ingen mangelvare på Pavilion-scenen kl. 01:00. Hér har New Jersey-trioen Dälek tænkt sig at tryllebinde publikum med sin ret så unikke blanding af uforsonlig støjrock og hiphop. Gruppen har massiv live-erfaring, og for en håndfuld måneder siden tog de et mere eller mindre uforberedt Århus-publikum med storm. Og hvis ellers Roskilde-publikummet er parat til blandingen af My Bloody Valentine-støjflader og hvileløs rap med udtalte sympatier for den panafrikanske sag, er der ikke umiddelbart noget i vejen for, at Dälek kan udnytte den sene nattetime til at vinde nye tilhængere.

Sent bliver det i dén grad også ved Pavilion-scenen kl. 03:00. Her får vi mulighed for at stifte bekendtskab med det vældig hypede norske støjrock-band Serena-Maneesh. Bl.a. takket være deres nylige Spot-koncert har Serena-Maneesh ligesom Dälek gode erfaringer fra Danmark. Og der er intet i de hidtidige liveanmeldelser af nordmændene, der modsiger forventningen om et brag af et natteshow – ikke ulig sidste års fremragende Dungen-koncert.

Deltag i debat