Plader

Demons Are Real: Hum Speed On/Off

Skrevet af Mikkel Steensgaard

Danske Demons Are Real giver med deres andet udspil, ep’en Hum Speed On/Off et alternativt bud på dansk rock anno 2006. Stilen er dyster, melankolsk og med inspiration fra 80’ernes mørke poprock som Joy Division og The Cure. Og stilen bliver fulgt helt til dørs. En helstøbt og anderledes ep.

Med minimalistisk trommespil, tør guitar og afdæmpet sang driver 80’er-melankolien ned af væggene, når Demons Are Reals andet udspil, Hum Speed On/Off, sættes på afspilleren. Der er tydelig inspiration fra de mørke 80’er-bands som Joy Division og The Cure, og man kan næste se Ian Curtis og Robert Smith tage en stille vals for sit indre øje.

Ep’en, som indeholder seks numre, er indspillet af Jesper Johansen, som også havde en finger med i spillet, da Epo-555 skulle indspille både Dexter Fox og senest Mafia. Dette kan tydeligt høres på albummet, da den lidt afdæmpede lyd også er et af de dominerende elementer hos de københavnske kolleger. Desuden låner Demons Are Real også Epo-555-sangerinden Camilla Florentz i førstesinglen “Burning Oil”, som klart er et af pladens mest fængende numre. Lyden på pladen er dog generelt let tilgængelig og ikke helt så dyster, som man kender den fra bandets gamle engelske inspirationskilder.

Forsanger og guitarist Kenni Møllers vokal er hverken vidtspændende eller synderlig imponerende. Den passer dog perfekt til det afdæmpede lydbillede og formår at ramme stemningen i sangene hele vejen igennem. Dette gør, at det melankolske lydbillede, som der lægges op til gennem den tungsindige konstellation af kontant trommespil, dyb bas og svævende synth, bliver ført helt til dørs.

Noget af det som giver Demons Are Real den helt rigtige lyd er opbygningen af deres numre. Præcis som deres engelske forbilleder smelter numrene sammen til en helhed, hvor klimaks blot er noget, man kan drømme om. Numrene holdes nede, og stilen er stram fra start til slut. Kun i nummeret “A Statue in Alert” får vi lov at opleve et halvt minuts udskejelser, som afslutter nummeret.

Demons Are Real mangler lige det sidste, som gjorde musikalske forfædre som Joy Division og The Cure originale. For bandet har fat i det rigtige, men måske skal der bare lidt mere af deres egen lyd ind i billedet, før Kenni Møller bliver den nye Ian Curtis? Demons Are Real giver i hvert fald et anderledes bud på dansk rock, og en fuldlængdeudgivelse ville, når den tid kommer, ikke være utænkelig på min pladereol.

★★★★☆☆

Deltag i debat