Nyheder

Nyt album fra David Pajo til august

Guitaristen David Pajo startede sin karriere bedre end de fleste. Først var han en del af Slint og var således med til at lave Spiderland. Siden kom han ind i Tortoise og var hér med til at lave en mindst lige så nyklassisk plade, nemlig Millions Now Living Will Never Die.

Senere har han – ud over at lave soloplader som Papa M og Aerial M – spillet guitar i Billy Corgans band Zwan, der lavede den ikke helt så nyklassiske Mary Star of the Sea for derefter hurtigt at gå i opløsning. Det gik nu ikke Pajo på, og sidste år leverede han sit første soloalbum under navnet Pajo. Det hed det i øvrigt også. Altså Pajo.

Og den følger hr. David Pajo nu op med albummet 1968, der er noget mere elektrisk og mørk i både musikken og teksterne. Eksempelvis er der denne gang sat strøm til instrumenterne.

1968 udkommer d. 22. august, og pladen forløber således:

1. Who’s That Knocking
2. Foolish King
3. We Get Along, Mostly
4. Prescription Blues
5. Insomnia Song
6. Wrong Turn
7. Cyclone Eye
8. Walk Through the Dark
9. Let It Be Me
10. I’ve Just Restored My Will to Live Again

Om skribenten

Mikkel Arre

Biografi: Der skete noget, da jeg hørte Oasis' What's the Story... Jeg kan ikke forklare, hvordan traditionalistisk rock kan give intens lyst til at begynde at høre drum'n'bass og alskens anden electronica. Men sådan gik det, da jeg var 12-13 år gammel. Katalysatoren var P3: Det Elektriske Barometer, Thomas Knaks fredagsprogrammer og for længst hedengangne Beat.
Engang skrev jeg for Murmur. Så skrev jeg for Undertoner i 10 år plus det løse. Nu skriver jeg mestendels for fagbevægelsen.

Fem favoritalbums:
Stars of the Lid: The Tired Sounds of... Hood: Cold House Modest Mouse: The Moon & Antarctica Autechre: Peel Session Steve Reich: Music for 18 Musicians

Skriv et svar

boeger