Plader

Stuart A. Staples: Leaving Songs

Stemmen fra Nottingham crooner sig gennem 10 strygerbaserede pop/rocknumre, der vil lindre de Tindersticks-tilbedende ører, der lider under savnet af en ny plade fra det nordengelske band. Om det ligefrem er medicin? Tja, man kan vel snarere kalde Leaving Songs for et godt alternativ

Leaving Songs er en balladeplade. En poetisk og melodiøs sag, der emmer af intensitet med en snert af melankoli, hvilket ikke ligger særlig langt fra Stuart A. Staples normale platform, bandet Tindersticks.
Der er bløde toner i lydbilledet, og den form for vildskab og støj, man kunne stifte bekendtskab med på 90’ernes Tindersticks-plader, er slet ikke at finde på dette andet soloudspil fra den nordengelske mørkemand.

Leaving Songs er ganske helstøbt. Numrene afveksler ikke forfærdelig meget, hvilket er en af ankerne mod pladen. Men tilføjelsen af et par kvindelige solister, Maria Mckee i “This Road Is Long” og Lhasa de Sela i “That Leaving Feeling”, er en vellykket vej til at bryde med den lidt mørke og dystre vokal fra Staples. Begge duetter fungerer rigtig godt.

Leaving Songs byder heller ikke på store nye eksperimenter på instrument- eller lydsiden. Afdæmpede guitarer, piano, trommer, strygere og lap-steel udgør grundelementerne, og det akustiske udtryk væver sig glimrende ind i Stuart A. Staples vokal, der som altid er bevægende, intens og uhyggeligt dyb.

Leaving Songs er en rolig og reflekterende plade, hvor solorytteren beretter om livets håbløse sider, garneret med eksistentielle overvejelser fra et dystert univers og sind. Tempoet kommer ikke i et drive fra musikken, men fra lyrikken, der både virker væsentlig og personligt.
Stilen er med andre ord ikke meget anderledes fra Tindersticks. Staples synger og fortæller noget på sin vis meget simpelt, men han kan lade det med en kraft, der går helt ind til marven på lytteren. Det er en vigtig essens ved de 10 sange.

Leaving Songs er ikke på højde med nogle af de mesterlige 90’er-udgivelser fra Tindersticks’ side – det ville næsten også være umenneskeligt at kræve dét – men den har sin berettigelse. De lavmælte og godt producerede sange klinger udmærket i sommernatten, og man føler stadig, at man kan høre mandens puls i rummet, når han crooner sig gennem de stemningsmættede sange. Lad det regne indenfor, mens solen skinner i de danske haver eller er på vej ned over horisonten.

★★★★☆☆

Deltag i debat