Interview

Homesick Hank – ved skrammelkongens hof

Da den danske sekstet Homesick Hank skulle indspille sit andet album, satte de sig for dels at få en god producer og dels at lave en upoleret plade. Og det sidste gav sig selv, da de fik en aftale i stand med produceren Paul Oldham, hvilket tilmed gav adgang til hans bror Will.

“Vi betegner selv vores musik som ødegårdsrock,” forklarer Homesick Hanks forsanger Kudre Haan, “en støvet form for rock med elementer af skandinavisk folkevisetradition – og på den seneste plade også country og americana. Der var en anmelder, der kaldte det skrammelcountry – det udtryk er jeg ret vild med.”
Bassisten Anders Blomqvist supplerer: “Med den retning, vi har taget på den nye plade, passer begrebet alternativ country vel meget godt. Men i sig selv er sangene bare sange, og de havde lydt på en anden måde, hvis nogle andre havde arrangeret dem.”

Men nu er det altså de seks medlemmer i Homesick Hank, der har arrangeret sangene på bandets andet album, Leave It Behind. Eller rettere sagt har de bare spillet dem og set, hvad der skete, forklarer Blomqvist: “Forskellen i forhold til den første plade er, at denne her har været langt mindre arrangeret på forhånd. Vi havde skitser med til indspilningerne. Styrken ved at spille sammen i et orkester er, at der kan opstå noget fantastisk lige nu og her. Det ville vi gerne udnytte – og fange de gyldne øjeblikke på bånd.”

Forfængeligheden ud over rælingen
Samtidig vidste bandet, at det ikke ville være godt for dem at nørkle ret meget med detaljer og finpudsning. Det stod allerede klart, da de indspillede debutpladen Hey, at det aldrig ville gå godt, hvis alle optagelser skulle perfektioneres.
“Vi går helhjertet efter stemningen, og så må vi alle sammen ofre lidt af vores forfængelighed,” siger Kudre Haan. “Og så kan det godt være, at min frasering var bedre på det forrige track – men hvis det ikke var dér, hvor der var den bedste stemning og helhed, kan vi ikke bruge det til noget. Vi vil gerne ramme noget live-agtigt, og så må det gerne skramle – også gerne i produktionen.”

Derfor var det et kæmpe-scoop for sekstetten, da produceren Paul Oldham i løbet af sensommeren 2005 sagde ja til at producere Homesick Hanks næste plade. Selv om han nu ikke selv vil betegnes som producer. “Det understregede han meget over for os, da vi mødte ham,” husker Haan, “men vi var da velkomne til at komme og indspille hos ham. Det eneste, han har, er sin farm i Kentucky og nogle virkelig fede gamle instrumenter. Dem stiller han så op, og så gør han ikke andet end at lytte efter, hvilke tracks der er bedst.”

Paul Oldham er primært blevet kendt for at have produceret – altså lagt studie til og optaget – to af pladerne i hans bror Wills velvoksne bagkatalog, nemlig Bonnie ‘Prince’ Billy-pladerne I See a Darkness og Ease Down the Road.
“Jeg elsker de plader, og en af grundene er, at de smider forfængeligheden overbord,” siger Kudre Haan. “Derfor tænkte vi, at Paul ville være god til at pege ud for os, hvornår vi havde den rette stemning – hvor vi måske på egen hånd ville tænke, at vi godt kunne forfine indspilningen bare lidt mere. Paul er virkelig skrammelkongen.”

Skulderklap fra Bonnie ‘Prince’ Billy
De to Homesick Hank-medlemmer har masser af rosende ord til overs for Paul Oldham, som de beskriver som en venlig og imødekommende type. Karaktertræk, som ifølge Anders Blomqvist går igen i hans måde at arbejde på.
“Han er meget åben som producer. Vi behøvede ikke at gå gennem ham, hver gang vi skulle beslutte noget. Han sad bare og lyttede med. En gang imellem gav han et godt råd eller fortalte os, at vi havde ramt rigtigt med et take – og det var sådan set, hvad han sagde. Ellers var det eneste, han gjorde, at sørge for, at der var fabelagtig lyd. Han prøvede ikke at ændre os, men skubbede til os, når vi var i tvivl.”

Samarbejdet med Paul Oldham endte til sekstettens store overraskelse med, at Will Oldham lagde vokal på titelnummeret “Leave It Behind”. Men det krævede tilløb at spørge den stjernen. Kudre Haan gik eksempelvis lidt i baglås, da han pludselig sad over for Will på en mexicansk restaurant.
“En aften tog Paul os med ud for at spise sammen med nogle venner, og en af dem var så Will. Det var ret sært at skulle sidde skråt over for ham. Jeg fik ikke udvekslet et ord med ham den aften, fordi det var for mærkeligt.”

Men lige inden hjemrejsen til Danmark lykkedes det at få spørgsmålet ud over læberne. Og Will sagde ja og ville ikke have noget for indsatsen. “Det var en slags skulderklap fra én, vi synes virkelig godt om – og så var det jo bare sjovt at høre vores sang komme ud af munden hos en af vores idoler. Det var temmelig kunstigt. Vores guitarist blev så befippet, at han gik imens, for det var for stort for ham,” fortæller Haan, der er begejstret for den amerikanske tradition for, at kunstnere benytter sig af hinandens kvaliteter.
“I Danmark er det stadig sådan, at man skal passe på ikke at komme til at sutte på nogen, der er kendte, fordi det betragtes som en billig vej til at få opmærksomhed. I USA gør de det jo alle sammen. Oldham-brødrene var klar på det med det samme, og der var ikke noget med, at vi ikke kunne gøre sådan, når vi ikke var kendte.”

De 16 dage, det tog at indspille pladen, boede Homesick Hank på Paul Oldhams farm, og de fandt ud af, at de passede godt sammen med både Paul og Will, forklarer Anders Blomqvist.
“De er ikke særlig snakkesalige, og jeg tror, Paul syntes, det var cool, at vi sagtens kunne sidde sammen i et godt stykke tid uden nødvendigvis at skulle pludre løs.”
“Ja, på en eller anden måde var der noget skandinavisk over dem,” tilføjer forsangeren, hvilket får bassisten til at fortsætte: “Eller også er det bare, fordi de bor helt alene ude på landet og er nogle hillbillies, ligesom folk tror.”

Deltag i debat