Plader

DAT Politics: Wow Twist

Skrevet af Mikkel Arre

De franske electronica-anarkister i DAT Politics har gradvist bevæget sig tættere og tættere på at blive poppede. Nu er forvandlingen fuldendt, og det har gjort gruppens musik langt mere tilgængelig – men bestemt ikke mindre energisk. Og det kan godt være lidt enerverende.

Mange musikere går og drømmer om at skrive den perfekte popsang eller lave den perfekte plade, men den franske electronica-trio DAT Politics er næppe med i den klub. Gruppen kommer næppe til at lave en plade uden fejltrin, for de leger sig tilsyneladende frem til alt – og hvor der leges, der spildes.

Men fejltrinene er nu ikke det, der springer først i ørerne, når man hører Wow Twist, der er trioens sjette album. Derimod er den legende tilgang tydelig overalt. Det er nu ikke noget nyt hos DAT Politics – det nye er, at de denne gang forsøger sig med en betydeligt mere poppet og tilgængelig version af deres rastløse og aldrig konventionelle electronica.

Og det er i dén grad et muntert forsøg, de gør sig. Der er fuld knald på de første seks numre i streg, og det er til at blive både ekstatisk glad og temmelig kulret af. De tre franskmænds popsange er simple og naive – ja, nogle gange så naive qua deres tofinger-melodier på en hylende synthesizer, at de lyder som omkvæd fra eurodance-hits anno 1994 – og mange af vokalerne er pitchet højt op på Chip og Chap-måden. Det fungerer overraskende godt i et nummer som “What’s DAT?”, hvor Gaëtan Collet leverer en umådelig kikset, kitschet og samtidig ret sød omgang old school-rap med heliumstemme og fransk accent.

Men efter det aldeles glimrende “Gravity”, hvor DAT Politics for første gang for alvor leger sig frem til et fængende omkvæd, begynder det at blive en kende udmattende, at bandet konstant er i turbofart. “Dizzy Zip”, hvis syntetiske orgelmelodi tigger og beder om at få lov at blive spillet som pausemusik i alverdens ishockeyhaller, er meget lyst i alle toner og klange – og derfor ender heliumvokalen med at blive et belastende og skingert element.

I lige præcis det limbo – mellem fængende pop som “Gravity” og lige rigeligt skingre passager – ligger hele Wow Twist og vugger. De neonstrålende popsange spjætter og danser rundt omgivet af hylende baggrundsskrig og understøttet af tynde, ikke specielt opfindsomme beats – alt sammen med 140 kilometer i timen. Af den grund bliver “Roll”, der på enhver anden plade ville have været et uptempo-nummer, til en slags pusterum – simpelthen fordi det med sit synkoperede hoppebold-beat og sparsomme melodi er mere skrabet og overskueligt end de øvrige numre.

DAT Politics har aldrig før lydt så meget som soundtracket til en sodavandsfest på et fritidshjem – eller for den sags skyld som Le Tigre i en Hits for Kids-udgave. Meget af tiden er det virkelig fornøjeligt, men omvendt er der et eller andet galt, når en plade på 36 minutter føles lidt for lang. Så heller ikke denne gang lykkes det DAT Politics at være fejlfrie, og desværre er Wow Twist heller ikke så langtidsholdbar som de tidligere udspil.

★★★½☆☆

Deltag i debat