Nyheder

Death from Above 1979 stopper

Den canadiske vidunderduo Death from Above 1979 er ikke mere – en beslutning, de tog for et år siden.

Der blev skrevet side op og side ned om dem, de spillede rundt omkring i verden – alt sammen på baggrund af den ene helt igennem fine plade You’re a Woman I’m a Machine. Men så forsvandt gnisten. Og nu har den canadiske duo Death from Above 1979 opløst sig selv.

“Faktisk besluttede vi det for et år siden,” fortæller Jesse Keeler fra bandet. Men man skal være sikker på en sådan beslutning, så DfA79 valgte at summe yderligere over det og tage på turné. Men selv derefter havde de lyst til at stoppe.

Efter tre års hård turnévirksomhed måtte Sebastien Grainger og Jesse Keeler sande, at de var vokset fra hinanden.

“œDe eneste gange vi talte sammen, var før vi skulle spille og under interviews,” fortæller Keeler. “œDet er en helt normal ting ved at vokse op. Lidt ligesom din skolekæreste, som betød så meget for dig, formentlig ville være den sidste, du ville være kærester med som 30-årig, du ved? Der er vi nået til. Det er ikke trist.”

Det virker altså som en naturlig afslutning på et band, som ifølge Keeler har opnået mere, end de turde håbe på.

“œVi spillede vores første koncert i en stue for omkring 12 mennesker, og vi spillede vores sidste koncert i Calgary Saddledome for 12.000. Ha! Hvad mere kunne jeg bede om?” lyder det retorisk fra Keeler.

Fremtiden byder altså på nye toner. Senest har Keeler udgivet pladen “œThe Looks” under pseudonymet MSTRKRFT, som er en mere elektronisk funderet sag. Keeler arbejder desuden for tiden sammen med Josh Homme på den næste Queens of the Stone Age-plade.

Om skribenten

Anders Hjortkær Christensen

 

Biografi

En 12-årig dreng sad hver fredag klinet til højttalerne på sit minianlæg. Frekvensen var stillet ind på lokalradioens ugentlige top 20-liste. Han sugede alle toner til sig og noterede heftigt titlerne på de bedste sange. Hver lørdag formiddag gik turen til den lokale pladebiks, hvor han gravede udbuddet af singler igennem, indtil han fandt den helt rigtige, som han fyrede alle sine lommepenge af på for at tage den med hjem og høre den igen og igen. Den 12-årige dreng var mig. Forskellen mellem dengang og i dag er ikke stor. Smagssansen har udviklet sig gevaldigt siden da, men interessen er intakt, og jeg køber stadig plader med stor iver i jagten på den næste helt store musikalske oplevelse. Siden fulgte ønsket om at udbrede kendskabet om musikken til andre ligesindede. Med det ideal in mente stiftede jeg i 2003 Undertoner, siden, du befinder dig på nu.

Skriv et svar