Nyheder

Mercury Rev udgiver best of-plade

Deres karriere startede temmelig kaotisk, og i starten af 90erne var det nok de færreste, der forventede, at Mercury Rev ville holde ret mange år ud i fremtiden. Det er f.eks. sjældent videre gavnligt for et bands velbefindende, at den ene guitarist forsøger at grave den anden guitarists øje ud med en teske under en flyrejse.

Mercury Revs første forsanger David Baker var også en temmelig særpræget størrelse, men da han først røg ud, og Jonathan Donahue (nu uden bestik i hænderne) kom til mikrofonen, faldt bandet lidt mere til ro. Ja, faktisk endte de med at være så godt tilpas med at spille sammen, at de nu er nået frem til, at det er på tide at samle op på de bedste numre, rapporterer Drownedinsound.com.

2. oktober udsender Mercury Rev derfor Stillness Breathes – et dobbeltalbum, hvor cd 2 indeholder en håndfuld coverversioner og sange fra gruppens Peel Sessions. Se bare her:

Cd 1:
1. Diamonds
2. Everlasting Arm
3. In a Funny Way
4. Goddess on a Hiway
5. Chasing a Bee
6. The Dark Is Rising
7. Black Forest (Lorelei)
8. Holes
9. Carwash Hair
10. Empire State
11. Something for Joey
12. Frittering
13. A Drop in Time
14. Opus 40

Cd 2:
1. I Don’t Wanna Be a Soldier (Peel Session anno 1999)
2. I Only Have Eyes for You
3. Observatory Crest
4. Streets of Larado
5. So There
6. Afraid
7. He Was a Friend of Mine
8. Delta Sun Bottleneck Stomp (Chemical Brothers remix)
9. It’s a Man’s Man’s Man’s World
10. Clamor
11. Seagull
12. Lucy in the Sky with Diamonds
13. Coney Island Cyclone (Peel Session anno 1991)
14. Silver Street Deadman (feat. Alan Vega)
15. Philadelphia (KCRW Morning Becomes Eclectic mix)
16. Good Times Ahead
17. Memory of a Free Festival

Om skribenten

Mikkel Arre

Biografi: Der skete noget, da jeg hørte Oasis' What's the Story... Jeg kan ikke forklare, hvordan traditionalistisk rock kan give intens lyst til at begynde at høre drum'n'bass og alskens anden electronica. Men sådan gik det, da jeg var 12-13 år gammel. Katalysatoren var P3: Det Elektriske Barometer, Thomas Knaks fredagsprogrammer og for længst hedengangne Beat.
Engang skrev jeg for Murmur. Så skrev jeg for Undertoner i 10 år plus det løse. Nu skriver jeg mestendels for fagbevægelsen.

Fem favoritalbums:
Stars of the Lid: The Tired Sounds of... Hood: Cold House Modest Mouse: The Moon & Antarctica Autechre: Peel Session Steve Reich: Music for 18 Musicians

Skriv et svar