Plader

Motorpsycho: Black Hole/Blank Canvas

Skrevet af Martin Thimes

Snah og Bent Sæther besluttede sig for forblive en duo efter tabet af den markante trommeslager Gebhardt. Med dette dobbeltalbum beviser fjeldheltene, at de stadig har gode riffs og fængende melodier tatoveret på indersiden af kraniet. Men så heller ikke mere.

Det er 15 år siden, at Motorpsychos debut, Lobotomizer, udkom i Norge, og i de år har Motorpsycho bevæget sig i så mange forskellige retninger, at det nærmest er på tide, at de begyndte at kigge baglæns. De startede med tonsende heavyrock med langt hår. Dernæst fløj de henover mere formløse, men stadig skarpe landskaber på hovedværkerne Blissard, Angels and Daemons at Play kulminerende med Trust Us fra 1998, der samlede snart sagt alle de bedste elementer fra de tidligere udgivelser i et fremsynet og imponerende rockunivers. Senere har bandet været forbi alt fra rendyrket country, psychpop med højtbelagte strygerarrangementer og samarbejder med hornsektionen fra fjeldbrødrene Jaga Jazzist.

Nu er Motorpsycho så tilbage. Gudskelov, siger nogen. Det skulle de aldrig have gjort, vil andre måske sige. Men det skyldes til dels pladens længde, der blotlægger, at Motorpsycho har været ufokuserede og ikke har kunnet bestemme sig for, i hvilken retning Black Hole/Black Canvas skulle. Derfor står de i et ubehageligt limbo: De vil gerne være catchy, rocke helt ud og spille groovy psychpop. På samme tid. Af den grund kniber det som lytter desværre med tålmodigheden i løbet af de næsten 85 minutter, dobbeltalbummet varer.

Det starter faktisk udmærket på cd 1, der indledes af et nummer, der nærmest kan betegnes som årgangs-Motorpsycho: buldrende trommer, fængende guitarriffs og et omkvæd, der er til at synge med på. Herfra går det desværre ned af bakke, og det lader til, at idéerne hurtigt er sluppet op for de gæve normænd. De næste par sange lyder mest af alt som rå demoer til sange, der blev fundet for visionsløse til at komme med på de plader, bandet udgav i sidste halvdel af 90erne.

Der er dog lyspunkter længere fremme på pladen. I “The 29th Bulletin” blander duoen fint jazzede trommer med en rocket grundtone og tilføjer sagte strygerarrangementer samt et elegant klaverbesat mellemstykke, der smukt binder sangen sammen til en fuldblods-rockballade. Den efterfølges af “Devil Dog”, der er et lige-på-og-hårdt-arrangeret riff-inferno, der først forløses efter en hektisk akustisk optakt samt linjerne »Devil dog, I can feel your breath / I’m about to kneel over / Oh, I know that odor / It smells like death / I know your breath / It smells like death.« Nej, Motorpsycho har aldrig været de store poeter, men de kan skrue rocksange sammen som kun få andre.

Heldigvis er der straks mere format over anden del af pladen. Den indledes også af et særdeles fængende stykke rockmusik, der trækker lige på dele hård og überpoppet sen-60’er-nostalgi. Men er med afstand pladens bedste nummer. Det indledes med ‘fuld fart og tilbage til garagen’-riffs, der sender tankerne imod den version af Motorpsycho, bandet præsenterer til deres koncerter. Midtvejs druknes man i et sandt syrebad af en guitarsolo, der sønderrivende klart understreger, hvor dygtige Motorpsycho er til at håndtere deres instrumenter.

I det hele taget gør bandet brug af mange effektfulde artisterier på især guitaren på cd 2 – uden at fortabe sig i instrument-onani. You Loose er moderne psykedelia badet i kontrollerede ekkoeffekter og fjerne vokaler, der sammen går i kredsløb omkring sangen, som i sig selv adskiller sig ved et stærkt omkvæd uden så mange dikkedarer. De afdæmpede perler fra især Let Them Eat Cake er heldigvis heller ikke glemt, hvilket fornemt illustrerer.

Det, der for alvor skiller cd 2 ud fra den noget svagere cd 1 er, at det lykkedes de to nordmænd at holde idéerne i en stram kompositorisk snor. Og så gør det ikke noget, at sangene får lov til at løbe både til højre og venstre. Den snor skulle de have spændt for hele projektet og eventuelt have kogt albummet ned til 11-12 virkelig gode sange i stedet for at lade de 17, der er på albummet, drøne af sted uden mål og med.

★★★½☆☆

Deltag i debat