Nyheder

Nirvana-cover på The Polyphonic Spree-ep

Et af de mere uoverskuelige bands i nyere rock-historie er begyndt at røre på sig igen. Som vi kunne rapportere i februar, har Polyphonic Spree været i studiet, og nu er den op mod 25 mand høje gruppe klar til at præsentere de første frugter af arbejdet.

5. september udgiver gigantgruppen ep’en Wait, der er en forløber for deres tredje regulære album. Dét bærer fortsat titlen The Fragile Army og udkommer i starten af 2007. Men allerede nu er der gået mere end to år siden albummet Together We’re Heavy (vi gik ellers og troede, at de var mere gospel end heavy?), og ventetiden er netop årsagen til ep-titlen.

Tre af ep’ens fem numre er coverversioner – dels af et nummer fra bandet Tripping Daisy, som var afsæt for dannelsen af The Polyphonic Spree, men også af nummeret “Lithium”, som mangen teenager i start-90’erne skrålede med på, efter at Nirvana udsendte Nevermind. Og det skal nok blive interessant at høre The Polyphonic Sprees horder af korsangere juble “… I’ve found God!

Tracklisten til ep’en er som følger:

1. Mental Cabaret
2. I’m Calling
3. Love My Way (Psychedelic Furs-cover)
4. Lithium (Nirvana-cover)
5. Sonic Bloom (Tripping Daisy-cover)

Leave a Reply