Plader

Kresten Osgood og Hvad er klokkens frimærkealbum

Skrevet af Erik Bendix

Kresten Osgood og Hvad er klokken hylder på deres andet album noget så hverdagsagtigt som frimærket. Resultatet er et konceptalbum med 13 numre, der på den ene eller anden måde henviser til mærkerne. Det lyder umiddelbart interessant, men nyhedsværdien fortager sig dog hurtigt.

Et konceptalbum om frimærker er ikke just hverdagskost i det danske musikalske landskab. Ikke desto mindre er det lige præcis, hvad der her er tale om. Kresten Osgood og Hvad er klokkens frimærkealbum hylder i løbet af pladens 13 skæringer de små takkede rektangler. En temmelig besynderlig kærlighedserklæring fra et temmeligt besynderligt orkester.

Tågen letter en smule, når man tager Kresten Osgoods bagkatalog i betragtning. Som medlem af hiphop-outfittet Ikscheltaschel begynder man at forstå, hvor Osgood kommer fra rent musikalsk. Desuden er Osgood trommeslager i anmelderroste dansk/islandske Lucie Baines (Thomas Vang fra Lucie Baines er derudover medlem af Hvad er klokken) og en rutineret trommeslager i dansk jazz. Derudover har Osgood siddet bag tønderne hos label-kollegerne i Tys Tys og Autofant samt hos folk som Caroline Henderson og Nikolaj Nørlund. Der er altså tale om en musiker, der ikke er til at komme uden om i det danske musiklandskab.

Frimærkealbummet er en svær størrelse at kategorisere. Tekstmæssigt er albummet delt i to halvdele. Nemlig 4 sange med digte af Martin Bisted Rasmussen, og 8 sange med danske sangtekster. Tonen i de danske sangtekster er lettere humoristiske, hvorimod der er mere alvor at spore i Rasmussens digte. Som det ofte er tilfældet med konceptudgivelser, er der her tale om en pose blandede bolcher af svingende kvalitet.

I det store og hele er pladen ikke min kop te. Dette hænger måske sammen med min manglende forståelse for frimærket som kunstnerisk udtryksform. Måske hænger det sammen med den overordnede humoristiske tone, eller måske er det blandingen digt/musik, jeg har svært ved at håndtere. Måske er det blot kombinationen af alle disse elementer.

Bevares, der er da øjeblikke, hvor humoren og musikken går op i en højere enhed. Nummeret “Frimærkefreak” er faktisk ganske underholdende med sin tekst om frimærkers afhængighedskabende effekter på frimærkesamlerens personlighed. En effekt så vanedannende, at han ender med ikke at kunne relatere til andet. Musikalsk minder nummeret om et syret guldbryllup fra midt-80’ernes Vestjylland. En musikalsk parallel til dette nummer kunne være den (nu afdøde) skizofrene amerikanske Wesley Willis og hans mildest talt mystiske musikalske udgydelser. Uanset hvad fungerer “Frimærkefreak” helt efter drejebogen.

På trods af den overordnede humoristiske tone er der som nævnt plads til enkelte stænk af alvor på frimærkealbummet. “Postkort fra Hjørring” er en god gammeldags kærlighedsballade komplet med indbygget hjertesorg, der tekstmæssigt kommer til udtryk gennem et fiktivt postkort angiveligt afsendt til den elskede.

Kresten Osgood og Hvad er klokken er kompetente musikere. Ingen tvivl om det. Men som mange andre konceptuelt orienterede plader før denne kommer Frimærkealbummet til at minde om en kolos på lerfødder. Musikken og især teksterne kommer til at virke anstrengende i længden, og 13 numre om frimærker ender med at være lige i overkanten. Frimærkealbummet er med andre ord en kende for overfrankeret til min smag.

★★☆☆☆☆

Deltag i debat