Nyheder

Panda Bear serverer nye numre i dryp

Noah Lennox, der udgiver plader som både Jane og Panda Bear og desuden er manden bag trommerne i Animal Collective, har netop færdiggjort indspilningerne til sin næste plade. Det oplyser Animal Collective-medlemmet Deakin på bandets Myspace-side.

Pladen, der bliver ni sange lang, skal udgives som tre ep’er. Den første af disse, I’m Not/Comfy in Nautica udkom tidligere på året på det noget hemmelige selskab UAAR, men hvornår resten bliver udgivet, er endnu uvist.
Dog tyder meget på at Fat Cat vil udgive mindst den ene af ep’erne, da de på en nyligt udsendt promotion-sampler har inkluderet sangen “Bros (Edit)” efterfulgt af katalognummeret 12FAT059.

Kodelæsere vil kunne regne ud, at 12-tallet står for en 12″ vinyl, og at resten må være katalognummeret. Den sidste ep formodes udgivet på Animal Collectives eget pladeselskab Paw Tracks i starten af næste år.

Om skribenten

Martin Thimes

Skribent og webansvarlig

martin.thimes@undertoner.dk

 

Biografi: Min fars begejstring for Dire Straits smittede af i en tidlig alder, og siden teenagetidens morbide glæde ved at tildele klassekammeraterne øgenavne efter karakterer fra Nick Caves Murder Ballads-univers har musikken været et fast omdrejningspunkt. Den foreløbige kulmination er et mislykket møde med et medlem af Animal Collective, hvor min båndoptager gik i stykker. Det interview blev aldrig skrevet, men til gengæld har jeg skrevet meget andet. Både for et mindre Århus-baseret gratisblad, et Berlinermagasin samt nu for Undertoner.

 

Det lytter jeg til for tiden:

Skriv et svar