Artikler

Public Service 2006

[Jakob Lisbjerg og Mikkel Arre]For tredje år i træk afholdt Danmarks Radio electronica-festival midt i august, og efterhånden har arrangementet vokset sig så stort, at arrangørerne skal til at overveje, hvad de egentlig vil. Der var en række gode koncerter i år, men som helhed satte Public Service sig mellem to stole. (20.08.06)Elektronisk musik er ikke én, men mange forskellige ting. Men det er rock jo også, og dermed lyder det som en banal betragtning om electronica. Ikke desto mindre er det en betragtning, som arrangørerne af DR-festivalen Public Service med fordel kunne fordybe sig lidt i. For på en hel del måder er der faktisk større spændvidde mellem kunstnerne i electronica-båsen end mellem dem ovre i rock-kategorien.

Der er f.eks. en hel lydverden til forskel mellem franske Colleen med sine akustiske instrumenter og den monotont dunkende, fuldt ud digitale techno, som en række dj’s leverede til Public Service-publikummet. Ja, spændet er så stort, at det er oplagt at overveje, om det giver mening at ville rumme begge dele i én og samme festival.

Naturligvis er det prisværdigt, at arrangørerne gerne vil prøve at nå rundt om mange aspekter af electronicaen. Årets udgave af Public Service led imidlertid under, at programmet ikke hang sammen. Eller rettere sagt var der rigtig meget til den majoritet af festivalgængerne, der kom for at danse og høre techno, og knap så meget til de andre. Når det på publikumstilstrømningen til de forskellige koncerter var helt tydeligt, at de fleste gerne ville danse, er spørgsmålet, om ikke Public Service-arrangørerne næste år skal snævre fokus ind på kunstnere, der kan opfylde det behov.

En anden mulighed er at dele dagene op, så techno-publikummet kan danse igennem fredag og lørdag, hvorefter den mere eftertænksomme electronica kunne få lov at boltre sig hele søndagen. Med en sådan sammenpresning af de respektive publikumsgruppers stjernestunder ville det måske blive sværere at nå alt det interessante – men det kunne meget nemt vise sig at være en acceptabel bivirkning, når alternativet er, at der til årets festival var meget få tilskuere til flere koncerter. At der, da svenske Spinform skulle starte sin koncert, kun var 10-12 tilhørere til stede, er vel ikke ligefrem prangende.

Videre klædeligt for arrangørerne og dermed DR var det heller ikke, at man kunne høre fulde pushere fortælle, hvor let det var at sælge store mængder speed – og at det ikke var noget problem at gennemføre handler i nærheden af de ellers talrige security-folk. Skal man dømme efter de mange sitrende ben og opspilede øjne fredag aften, kunne den hæderkronede statsradiofoni godt have endt med at blive budt velkommen på forsiden.

Måske havde arrangørerne ladet sig inspirere af omgivelserne – Københavns Universitets nye bygninger på Amager – og skelet til begrebet ‘det akademiske kvarter’. Selv de kunstnere, der åbnede de respektive scener og altså burde have haft tid til at få alt på plads på forhånd, var konsekvent 12-15 minutter for sent på den. Det kan godt virke pernittent at gå op i den slags, men hvis Public Service vil være en festival, hvor folk kommer for at høre specifikke musikere og ikke bare musik, ville det være smart, at tidsplanen holdt.

Når musikerne så kom i gang, var der til gengæld god lyd – om end lidt vel højt hist og her. Med én udendørs og tre indendørs scener, der stod i vidt forskellige rum, var det godt gået, at der ikke var den store forskel rent lydmæssigt. Omgivelserne var – med undtagelse af en stor byggeplads – lige så behagelige, og det var bestemt ikke dårligt at kunne slappe af ved en stilfærdigt klukkende kanal.

Men det var til syvende og sidst musikken, vi var i Ørestaden for. Og trods hele den ovenstående tirade var Public Service-arrangørerne faktisk sluppet af sted med at finde nogle interessante kunstnere, der leverede en række overvejende gode koncerter:

Unsound, Colleen
.tape., Spinform, Bichi
Pole, Deadbeat, Dub Tractor

Leave a Reply