Nyheder

To Gang Gang Dance-koncerter i næste uge

Torsdag og fredag i næste uge spiller et af tidens hotteste live-navne i Danmark. En klichéfyldt formulering, ja – men i dette tilfælde er der noget om snakken. Gang Gang Dance er tilmed selv alt andet end klichéfyldte.

Brooklyn-bandets grænseløse blanding af artrock, dansable stamme-trommer og saftige synths (samt meget, meget andet) er ganske unik – ikke mindst på grund af sangerinden Lizzi Bougatsos’ specielle og til tider ret så primale stemme.

Torsdag d. 24. august spiller Gang Gang Dance i Turbinehallerne i København med århusianske Snöleoparden som opvarmning, mens newyorkerne dagen efter optræder i Århus på Musikcaféen, hvor den engelske impro-kvartet Volcano the Bear varmer op.

Deltag i debat