Plader

TV on the Radio: Return to Cookie Mountain

Skrevet af Mikkel Steensgaard

TV on the Radio fortsætter stilen på deres andet album, som er endnu en sammenblanding af alt, hvad hjertet kan begære inden for postrock, surf, tunge beats og silkeblød vokal. Det kan dog til tider være svært at finde hoved og hale i bandets blanding.

TV on the Radio er et konstrasternes band. Deres opfølger til det hypede debutalbum Desperate Youth, Blood Thirsty Babes fortsætter, hvor forgængeren slap, med en sammenblanding af genrer, man sjældent har hørt magen til. Lyden på pladen er svær at gennemskue og sætte præcise ord, ligesom den generelle stemning er vanskelig at tyde, da albummet er præget af en gennemgående tvetydighed.

Kontrasterne opstår mellem det smukke og det grimme, det bløde og det hårde, det polerede og det absolut møgbeskidte. Disse modstykker høres f.eks. i forholdet mellem musik og vokal. TV on the Radios støjende rockelementer skærer nærmest i forsangeren Tunde Adebimbes bløde vokal. Hans stemme virker næsten som en blød pude, som forsøger at afskærme dine ører fra den konstante, højfrekvente støj, der langsomt, men bestemt gennemborer din øregang.

En af de genrer, som fungerer bedst i TV on the Radios kyndige hænder, er er en Beach Boys-inspireret, doo-wop-influeret form for surfrock. Genren er dog blevet kraftigt opdateret med en langt mere støjende og tung lyd. Numre som “Wolf Like Me” og “A Method” er to af de mest surf-påvirkede og også to af pladens mest velfungerende.
Denne fængende lyd klæder TV on the Radio godt. Og man kan til tider savne den på andre af pladens numre. Den støjende artrock, som kendetegner nogle af pladens andre numre, skal selvfølgelig ikke søbes ind i folkelige synge-med-omkvæd. Men støjen, som gennem nogle af pladens mere postrockede elementer får en dominerende rolle på pladen, kommer ofte til at virke forstyrrende – simpelthen fordi den stjæler for meget fokus fra resten af musikken.

Et af paradokserne ved Return to Cookie Mountain er, at pladen er lavmælt på en utroligt støjende måde. Man er derfor til tider i tvivl om, hvad TV on the Radio forsøger med numrene, og det er derfor svært at lade sig rive med, når der er så mange modstridende elementer i et enkelt nummer. TV on the Radios lyd behøver bestemt ikke være enkel. Men det rodede album ville have haft godt af, at bandet havde prioriteret skarpere mellem de mange forskellige elementer.

Return to Cookie Mountain er et udmærket album, hvor lyden fra debutten bliver ført videre i fin stil – men der mangler lidt en rød tråd i TV on the Radios brogede garnnøgle. Og det gør det desværre svært at få albummet helt ind under huden.

★★★½☆☆

Deltag i debat