Koncerter

Unsound, Colleen, 18.08.06, Public Service

Unsound
Det er ikke alle islændinge, som har mulighed for at opnå kunstnerisk succes. Det måtte publikum sande, da enmands-orkesteret Unsound gik på scenen fredag aften. Bag Unsound gemmer Kristinn Gunnar Blöndal sig, og denne aften skjulte han sig godt bag langt pandehår og tunge beats og skærende synths.

Efter åbningsnummeret var det, som om der et øjeblik blev skiftet musikalsk stil, for Unsound gav nærmest en opvisning i, hvordan man låner det bedste fra den tyske indietronica. Det var hverken nyskabende eller særligt Unsound’sk (skulle det vise sig), men det virkede et kort øjeblik, som om det kunne blive en fin koncert.

Men straks derefter og i resten af sættet fortsatte Unsound i en rille præget af en uopfindsom og ganske kedelig electro-stil med masser af tunge beats. Da Unsound spillede en coverversion af Lasgos diskotekshit “Hold Me in Your Arms”, var det en kortvarig tilbagenvenden til det mere melodiske. Men ellers var der for langt mellem melodierne og for kort mellem hamrende, ligegyldige beats.

Colleen
Det var et helt naturligt break i koncerten, da franske Colleen alias Cécile Schott et par numre inde i sættet manglede sit plekter og måtte rode efter det i sin taske.

Publikum var tålmodige, og som Cécile Schott sad placeret blandt alle sine instrumenter badet i blåt lys, var der nok at lade øjet underholde af.

Med cello, klarinet og spansk guitar fodrede hun koncerten igennem sine pedaler med lyde, som hun loopede igen og igen, så hun på sarteste vis kunne spille med sig selv. Det var, som om der var flere Cécile Schott’er end bare den ene lille kvinde, som med bare tæer styrede de elektroniske remedier.

Ikke bare øjnene, men også ørerne blev udfordret under hele koncerten, hvor Cécile Schott skabte en nærmest afslappet andægtighed, hvad enten hun skabte feedback med celloen eller byggede lag på lag af simple klarinetfigurer. Det var faktisk kun de to gange, hvor lyset i salen uheldigvis blev tændt for fuld knald, at folk blev revet ud og væk fra den fantastiske verden, som Colleens musik trak publikum ind i.

Læs også Undertoners anmeldelser af:
Colleen: Golden Morning Breaks
Colleen: Colleen et les boîtes à musique

Deltag i debat