Nyheder

Yo La Tengo på Vega d. 5. november

Når efteråret lægger sin allerklammeste hånd på os, og november tvinger os til at finde uldsokkerne frem, er der trods alt en smule lys for enden af tunnellen. Her tænker vi ikke lige på, at Jens Albinus vil surmule sig gennem nye afsnit af Ørnen, men på at en smålegendarisk amerikansk gruppe kommer til Danmark.

For en måneds tid siden kunne vi informere om, at Yo La Tengo har en ny plade i støbeskeen – og nu følger trioen så altså I’m Not Afraid of You and I Will Beat Your Ass, der udkommer d. 4. september, op med en turné.

Den bringer Georgia Hubley, Ira Kaplan og James McNew til københavnske Vega søndag d. 5. november. Og så må vi se, hvor mange der dukker op. Det er jo ikke nogen let sag at konkurrere med Ørnen, for hvem vil ikke gerne drømme sig hen til en verden, hvor Ghita Nørby er det oplagte bud på en leder af en eliteenhed i politiet?

Deltag i debat