Nyheder

Depeche Mode på det store lærred

I februar besøgte Depeche Mode Danmark, og nu kan DM’erne opleves live på det store lærred.

D. 25. september udgives koncert-dvd’en Depeche Mode – Touring The Angel: Live in Milan, men et par uger før kan filmen opleves på det store lærred med en tilsvarende stor lyd. Filmen er skruet sammen af de to koncerter, som Depeche Mode gav i Milano d. 18. og 19. februar i år.

Den københavnske biograf Grand Teatret har sammen med CPH:DOX arrangeret en enkelt visning af filmen. Det foregår lørdag d. 9. september kl. 24:00, og der bliver helt sikkert rift om billetterne.

Billetter kan bestilles på telf. 33 15 16 11 og koster kr. 80,-

Deltag i debat