Nyheder

Justin Rutledge er endelig klar med nyt album

Selvom der var rettet et skarpt fokus mod Canada i 2004, hvor Arcade Fire triumferede med den skamroste Funeral, så var det kun en procentdel af musikverdenen, der fik øjnene op den unge countrymusiker Justin Rutledge.

Heldigvis var Undertoner blandt de årvågne, og det fantastiske debutalbum No Never Alone blev helt fortjent belønnet med de maksimale seks U’er, og blev kaldt “det største mesterværk siden Grievous Angel.

De mange roser har naturligvis været med til at skabe et ganske betragteligt forventningspres, og spørgsmålet om Rutledge kan leve op til den forpligtende genistreg, bliver besvaret den 3. oktober. Her udkommer det svære opfølgningsalbum, som har fået titlen The Devil On a Bench in Stanley Park. For de utålmodige er det allerede nu muligt at få en forsmag på et af de nye numre. Den glimrende “This is War” kan streames på Justin Rutledges hjemmeside, og byder på en lidt mere støjende side af countrysangeren end den, som blev demonstreret på No Never Alone.

Deltag i debat