Plader

Sirka Ragnar: I Am, You Are, He/She/It Is

Skrevet af Lasse Dahl Langbak

Den norske indietronica-duo Sirka Ragnars debut-ep er en lille perle, der nærmest insisterer på at blive spillet igen og igen. På bare 17 minutter gør Sirka Ragnar landsmændene Röyksopp og Kings of Convenience rangen stridig som Norges bedste duo.

Det lille, norske pladeselskab How Is Annie Records er nået til deres niende udgivelse: Sirka Ragnars debut, I Am, You Are, He/She/It Is. Selv uden at have hørt hele plader med andre How Is Annie-kunstnere tør jeg godt vove den påstand, at Sirka Ragnar er det fineste, nordmændene har udgivet til dato.

Sirka Ragnar er en duo, der består af Marius Grøtterud Egenes og Kenneth Sliseth. Men som det sikkert har været nødvendigt for at fremmane deres komplekse og detaljerige musik har flere gæstemusikere givet en hjælpende hånd på ep’en. Dén indeholder med de to frontfigurers egne ord følgende ingredienser: “Two spoonfuls of dirty low-fi, a hint of good old indie and a touch of tweaked electronica” – en fin og rammende beskrivelse af Sirka Ragnars lyd.

Sirka Ragnar er først og fremmest et popband. På sin vis er musikken nemlig ligefrem og lettilgængelig, da sangene er vokalbaserede og indeholder melodiske synthrytmer og fløjter, man kun kan nynne med på. I den blændende “Port Now” farer en blokfløjte lystigt af sted, mens synthen er medrivende og næsten sangbar i “Eim at You”.

I samme nummer får Kenneth Sliseths lettere distancerede vokal følgeskab af en Helle Lauritzens sødmefyldte stemme. Lauritzen, som også nynner med på “(In) Here”, kan også tilføjes listen med poppede elementer, der gør, at How Is Annie Records kalder ep’en for deres første radiovenlige udgivelse. Den formulering står af gode grunde i gåseøjne, for duoens gode melodier får masser af modspil i form af et knitrende og skramlende lydbillede og skæve sangstrukturer, der sikkert ville få Lars Trillingsgaard til at rynke på næsen og vende tomlen nedad. Men måske er musikchefen på norsk P3 mere modig?

I Sirka Ragnars kontrastfyldte musik ligger fængende og glade melodier ofte oven på en bund af dystre elektroniske beats. Duoen leger også med forskelle i lydkvalitet. “Keep It Yours” indleder i en Tom Waits-takt, mens Kenneth Sliseth synger sløret oven på en knitrende bund. En ret ufokuseret guitar trænger sig på, hvorfor det virker (bevidst) rodet og i den grad lofi. I omkvædet ændrer sangen med ét karakter til næsten vellydende hifi. Sikar Ragnar virker i det hele taget til at være meget fascineret af sammenstillingen af analog og digital lyd.

Sangene er fyldt til randen med detaljer. Der er dog aldrig tale om overlæs, da de forskellige effekter er passende afmålt. Faktisk virker intet overflødigt, men meget velvalgt. Det virker ikke engang forceret, når Ravi og Lars Wabø fra Jaga Jazzist gæstevisitter i “Eim At You” på henholdsvis trompet og trombone i et kort jazzet mellemstykke, der ellers bryder med sangstrukturen. Stykket har ikke den store forbindelse til resten af nummeret, men da sangens tråd hurtigt bliver samlet op igen, bliver det til en lille pause inden sangens store fællessangsafslutning. På den måde skaber et egentligt malplaceret stykke dynamik i musikken.

Sirka Ragnar får det optimale ud af ep-formatet. De fem sange, der alle holder et højt niveau, er homogene, så de afspejler det udtryk, man kan forvente på duoens kommende fuldlængder. Samtidig er der så mange variationer i sangene, at der næppe er grund til at være betænkelig ved, om Sikar Ragnar kan fylde en hel plade med sange af tilsvarende kvalitet.

Meget skal gå galt, hvis ikke Sirka Ragnar vil gå i Kings of Convenience og Röyksopps fodspor som næste norske duo, der vil gøre sig bemærket på den (alternative) internationale scene. Første udgivelse fra How Is Annies bedste band er i hvert fald løfterig. Mildt sagt.

★★★★★☆

Deltag i debat