En af de mere særprægede skikkelser på den alternative musikscene kommer endnu en gang til Danmark. Engang var hun en han, men en operation sørgede for, at Baby Dee i dag er en kvinde.
D. 19. oktober kommer hun til København, nærmere bestemt til kulturforeningen Art & Colour i Oehlenschlägergade, for at fremføre sine ukonventionelle, dybt insisterende sange med sin androgyne stemme og sin harpe.
Hun er en del af den samme newyorker-scene som Joan As Police Woman og vennerne i Antony and the Johnsons. Ligeledes er hun ven med Current 93-drivkraften David Tibet og har jævnligt optrådt i hans band.
Hør mere til Baby Dee på hendes Myspace-side.