Nyheder

Badly Drawn Boy igen til København

Damon Gough udgav så sent som i går sit fjerde soloalbum (femte, hvis man tæller About a Boy-soundtracket med) som Badly Drawn Boy kaldet Born in the UK. Og når man har udsendt en plade, tager man på turné. Sådan er reglerne.

Dem overholder Gough og kommer derfor bl.a. til Danmark d. 29. november. Her indtager han Vega, hvor han tidligere har leveret koncerter, der har splittet publikum og anmeldere midt over.

En anden regel, som Badly Drawn Boy lever op til, er, at man skal huske at lægge sine numre ud på Myspace. Tre af sangene fra Born in the UK kan af den grund høres hér.

Deltag i debat