Nyheder

Nyt band på Matador Records

Det australske band Love Of Diagrams har skrevet kontrakt med amerikanske Matador Records.

Love Of Diagrams har ligget i forhandlinger med pladeselskabet siden marts, hvor trioen gæstede USA for at spille en række koncerter. Og nu er kontrakten så kommet på plads.

Trioen, der består af de to tøser Antoni Selbach og Monika Fikerle på henholdsvis bas og trommer og guitarist Luke Horton, har til dato været i stald hos det australske selskab Unstable Ape. Der har Love Of Diagrams udgivet en ep og debutalbummet The Target Is You, som kom i 2003.

Bandets Matador-debut blev indspillet dette forår med produceren Bob Weston, som har trykket på knapper for blandt andet Shellac og Mission Of Burma. Udgivelsesdatoen bliver i starten (læs marts) af 2007, og ifølge Matadors hjemmeside er der stor chance for, at der kommer en teaser-ep inden.

Indtil da kan man fornøje sig med disse tre mp3’er fra Love Of Diagrams:

The Pyramid
Theme
Shadow

Love Of Diagrams’ hjemmeside

Deltag i debat