Nyheder

Rygter om BSBTA’s død stærkt overdrevne

… og her på sitet har vi ellers ikke holdt igen på udmeldingerne om, at BSBTA var på vej mod de evige jagtmarker. Vi lod dog forstå, at det hvileløse danske DIY-selskab under ledelse af Christian Kann måske alligevel havde flere udgivelser på vej – og det er der bestemt noget om.

Kann meddelte i september, at han var ved at være udbrændt som enlig labelchef – og derfor kommer det som lidt af en overraskelse, at han nu åbner tre nye selskaber: Orange Doorhinge, A Beard of Snails og workaholics on holiday.

Sammen med det finurligt navngivne vinyl-label BSBTA Vinyl kommer de tre til at indgå i The BSBTA Label Group – og dermed forvandles et af landets mest ukommercielle labels til noget så business-agtigt som en koncern.

Vi tør dog godt love, at dagbladet Børsen vil holde sig fra at lave økonomiske analyser af det nye selskab. Til gengæld lover Christian Kann, at der er seks udgivelser på vej på de tre nye selskaber – og dem kan du læse mere om her.

Leave a Reply