Nyheder

Støttekoncert for Ungdomshuset

Blue Foundation, Decorate.Decorate og Bichi spiller støttekoncert for Ungdomshuset – i Ungdomshuset – på torsdag den 2. november.

Blue Foundation

Gode råd synes efterhånden dyre for Ungdomshuset – den meget omtalte bygning på Jagtvej 69 på Nørrebro. Faderhuset har netop takket nej til det endelige købstilbud fra Fonden Jagtvej 69, og den 14. december er således stadig datoen, hvor bygningen skal være rømmet.

Men der skal kraftigere slag til, for at Ungdomshuset sænker paraderne.

På torsdag den 2. november kl. 21 kan du komme til tredobbelt støttekoncert for (og i) Ungdomshuset, hvor Blue Foundation, Decorate.Decorate og Bichi viser deres støtte.

Hvor meget der er tilbage at støtte, skal vi lade være usagt – men hvis du endnu ikke har været til koncert i Ungdomshuset, så er det nu, det skal være. Du kender adressen, ikke?

Læs mere på www.ungeren.dk

Leave a Reply