Plader

Mixtapes & Cellmates: If There Is Silence, Fill It With Longing

Skrevet af Filip Granlie

Mixtapes & Cellmates’ letbenede støj udgør en mættet længsel, som udfylder stilheden. Den rammende støjrockmetafor, som ligger i ep’ens titel, udgør en hel poetik for bandets fremragende shoegaze, der både appellerer til lytterens intellekt og sind.

Svenske Mixtapes & Cellmates giver med ep’en If There Is Silence, Fill It With Longing et særdeles kvalificeret eksempel på lykkelig shoegaze-pop. Musikken er mere imødekommende og optimistiske end meget andet inden for den genre. Mixtapes & Cellmates vægter dog også lydbillede og energi højt og tordner ud af og ind i landskabet.
Deres væsentligste aktiv er derfor den vellykkede kombination af gode popmelodier og –temaer og et meget veludviklet lydbillede med lige dele guitarstøjharmonier og lyse figurer fra metalliske klanginstrumenter og elektronik. Dertil kommer programmerede trommer, som sine steder er ganske vellykkede.

Allerede ep’ens første sang, “Distance, Blinding Lights”, beviser bandets tæft for vellyd: Guitarintroen er et utroligt vellykket smadret akkordforløb med mild distortion. Det er tilsyneladende blevet klippet i stykker og sammensat på en ny måde, så akkordrækken er uforandret, men rytmen dekonstrueret. Det giver en overraskende feeling og rytmik og skubber sangen fremad mod temaet med mere guitar, trommer, bas og elektronik.
Hele smeltedigelen dikterer universelle love om at blive spillet tårnende højt. Det emmer af genvunden optimisme frembragt af en forudgående, men ikke glemt pessimisme, og det er intet mindre end fantastisk opløftende og medrivende. Sangens tema gentages og fungerer som et omkvæd, der afløser versets højere grad af tænksomhed og moderation.

Åbningssangen lover altså virkelig godt for resten af ep’en, som indfrier forventningerne, selvom der bliver skruet lidt ned for tempoet. “C: You D: The Road Home” er en mere ligefrem popsang, hvor rumklangen endnu spiller en væsentlig rolle og vækker en genklang af Clienteles luftige lyd. Støjguitaren bliver først tøvende introduceret i den lange outro, som den til sidst dominerer fuldstændig.

De følgende sange lægger endnu mere stille ud, inden de bygger sig op til massiver af guitarstøj og klart definerede harmonier i omkvæd og outro. En af Mixtapes & Cellmates’ stærke sider er, at de i forbløffende høj grad formår at have harmonierne med i deres støj. Det er støj med en vilje efter noget andet og mere end bare støjen. Således bliver støjpassagerne til indslående, harmoniske bølger.

Helt vildt bølgende bliver det i den sidste sang, “Clean Sheets, Winter Mornings”, som er en stille plingelingsang, der i andet vers serveres med sirlige elektroniske pindemadder. Sangen forsvinder til sidst og bliver overtaget af en lang, accelererende rumraket af massiv og liflig støj, der stadig bevarer en klar klang og retning og til sidst forsvinder i sit eget fikspunkt i nattehimlen.

Mixtapes & Cellmates er et dejligt bekendtskab. Musikken og støjen er opbyggelig og nærværende, og ep’en vil passe fint som stemningsfyldt lydtapet hos den tænksomme og som begavet musik hos den nærlyttende. Sammen med norske Serena-Maneesh tegner de omridset af en blomstrende skandinavisk shoegaze-scene, men hvor Serena-Maneesh mest er kropslige, appellerer Mixtapes & Cellmates både til lytterens intellekt og følelser.

Mixtapes & Cellmates får med If There Is Silence, Fill It With Longing det optimale ud af ep-formatet, som sædvanligvis blot er en smagsprøve fra bands af deres størrelse. Her får vi et fyldestgørende indtryk af bandet og en helstøbt og glimrende udgivelse.

★★★★½☆

Deltag i debat