Plader

Susanna and the Magical Orchestra: Melody Mountain

Susanna and the Magical Orchestra har på deres anden plade givet sig i kast med coverversioner af en flok gode, gedigne slagere. Originaliteten er desværre til at overse, og magien skal man spejde langt efter.

I virkeligheden skulle Melody Mountain bare have været en ep. Alligevel ændrede dette sig i takt med, at norske Susanna Karolina Wallenrød og hendes magiske enmands-orkester, Morten Qvenild, alligevel ikke kunne holde nallerne fra tangenterne, mikrofonen og knapperne – og det endte med, at duoen indspillede en god håndfuld af de covernumre, som de hidtil kun havde optrådt med live.

Alt i alt rummer Melody Mountain 10 nyfortolkninger af store, klassiske pop-, country- og rocknumre. Selvkompositionerne er lagt på hylden og er blevet erstattet af covernumre af bl.a. Leonard Cohen, Joy Division, AC/DC, Bob Dylan, Depeche Mode, Kiss, Scott Walker m.fl. Allerede ved førstnævnte covernummer synes Melody Mountain dog at være et særdeles højt bjerg at bestige. Susanna og orkestret har videredyrket den super-afdæmpede, langsomme og minimalistiske linie fra foregående plade, og det virker –men kun i ganske få øjeblikke.

Hvor Jeff Buckley for mange lyttere (heriblandt undertegnede) var og bliver den sidste, der fortolkede Leonard Cohens “Halleluja” uden at sætte æren over styr, bliver der på Melody Mountain i den grad tygget langhalm på det i forvejen ganske stille, medrivende værk. Tempoet er utroligt langsomt, den instrumentale underlægning er stort set ikke-eksisterende, og selvom Susannas vokal ved første lyt umiddelbart er blød og dejlig, er arrangementet så søvndyssende og glansløst, at magien forsvinder som vanddråber på en kogeplade.

En dårlig start, som der heldigvis rettes en lille smule op på i “It’s a Long Way to the Top”, som bedre kan klare denne konsekvente nedbarbering. Også fortolkningen af Princes storartede popballade fra 1985, “Condition of the Heart”, synes nogenlunde uskadt efter turen under kniven; nummeret er taget helt ned på et simpelt, akustisk plan, men med klangene, intimiteten og nostalgien i behold.

I duoens version af Joy Divisions “Love Will Tear Us Apart” er den gennemtrængende, energiske synth og de hårdtslående beats erstattet med blide akkorder fra et sørgmodigt el-piano. Idéen er egentlig god nok, selv om nyhedsværdien ved den anonyme vokal for længst er forældet. Var nummeret taget ud af sammenhæng, og var det ikke, fordi man allerede vrider sig i stolen af kedsomhed halvvejs gennem pladen, havde denne skæring måske virket mere overbevisende og effektfuld.

Melody Mountain styrter officielt i grus i den dræbende Scott Walker-fortolkning “It’s Raining Today” – dog med en lille genoplivning af ren og skær genhørsglæde i det efterfølgende Depeche Mode-cover “Enjoy the Silence”.

Hatten af for valget af sange, den gode smag og de store ambitioner. Problemet er bare, at den norske duos udtryk i længden bliver for upersonligt, og at der aldrig helt bliver tale om deciderede fortolkninger. Bandet har redesignet samtlige numre efter den samme simple, enslydende og lidt for retlinede skabelon. Konsekvensen er desværre, at pladen, der kunne have været en banebrydende horisont-udvider, aldrig bliver til meget mere end én lang stiløvelse.

★★½☆☆☆

Deltag i debat