Nyheder

Tre Goodiepal-koncerter på én dag

“Han sad bare og fløjtede, mens han flyttede små legetøjsplaneter rundt på sit bord, og ved siden af stod der nogle folk og ringede med klokker. Det var meget mærkeligt.”

Sådan lød en af de mange forundrede beretninger, man kunne opsnappe hist og her, efter at danske Kristian Vester alias Goodiepal alias Gaeoudjiparl alias Mainpal Inv. havde spillet på årets Roskilde Festival.

Men uanset hvor mærkelig den var (eller måske netop derfor), var Goodiepals koncert en af dem, folk huskede bagefter. På fredag giver Vester århusianerne hele tre chancer for at få en oplevelse af de mere specielle, når han optræder rundt om i byen med sine folkemusikalske eksperimenter, mekaniske fugle og måske også legetøjsplaneterne.

Goodiepals fredag ser således ud:
Katapult, 15.30
Det Jyske Musikkonservatorium, 18.15
Spanien 19C, 21.00

Goodiepals hjemmeside er der mulighed for at downloade al den musik, han har udgivet. Derudover er der mulighed for at høre smagsprøver på de selvbyggede mekaniske fugle.

Om skribenten

Mikkel Arre

Biografi: Der skete noget, da jeg hørte Oasis' What's the Story... Jeg kan ikke forklare, hvordan traditionalistisk rock kan give intens lyst til at begynde at høre drum'n'bass og alskens anden electronica. Men sådan gik det, da jeg var 12-13 år gammel. Katalysatoren var P3: Det Elektriske Barometer, Thomas Knaks fredagsprogrammer og for længst hedengangne Beat.
Engang skrev jeg for Murmur. Så skrev jeg for Undertoner i 10 år plus det løse. Nu skriver jeg mestendels for fagbevægelsen.

Fem favoritalbums:
Stars of the Lid: The Tired Sounds of... Hood: Cold House Modest Mouse: The Moon & Antarctica Autechre: Peel Session Steve Reich: Music for 18 Musicians

Skriv et svar

boeger