Plader

Hans Appelqvist: Naima

Skrevet af Jakob Lisbjerg

Det kan næsten garanteres, at du ikke har hørt en plade, der er helt ligesom Hans Appelqvists Naima. I en helt særlig stil fortæller han med musik og tekster små historier om det fiktive væsen Naima, der dukker op i forskellige personers liv og rådgiver dem i svære situationer.

Der er noget helt særligt over Hans Appelqvists fortællende musik. På hans forrige plade, Bremort, kunne lytterne følge med i en række personers skæbner, som de foldede sig ud i den fiktive svenske by Bremort over tre dage. Med albummet kom der et kort over byen, så man kunne følge med i, hvor de forskellige numre geografisk fandt sted. Albummet fik i 2004 den svenske statsradios pris for årets popalbum.

På sit nye album, Naima, fortsætter Hans Appelqvist med at lade elementerne tekst, musik og optagelser af verdens lyde være de drivende kræfter i sin historiefortælling. At forrige album vandt i kategorien pop, er et udtryk for et meget bøjeligt genrebegreb, for Hans Appelqvist er mindst lige så meget en historiefortæller, der kunne vinde i kategorien for bedste hørespil.

Det gælder således også for Naima, der ikke helt på samme måde centrerer sig omkring en gruppe mennesker og deres liv – og dog: Albummet har fået sin titel efter væsenet Naima, der på albummet dukker op hos forskellige personer og giver dem råd. Naima er resultatet af Hans Appelqvists egne tanker om, at hvis der nu fandtes et væsen, som af og til dukkede op i hans liv og kunne fortælle ham, hvordan han skulle opføre sig – så ville han blive fritaget for ansvaret for handlingerne og for bekymringen for, om det nu var den rigtige beslutning, han tog.

Denne hjælpende person er manifesteret i Naima – et kvindeligt væsen med et pelikanhoved, som også pryder coveret på albummet. Meget fikst har Hans Appelqvist givet Naima sit eget musikalske tema, som hun i varierende grad repræsenteres med på albummet – hun dukker f.eks. op i “”Du, min Naima”” eller mere voldsomt i “”För mig är det inte verkligt””.

Kun hvert andet nummer er navngivet, fordi de mellemliggende numre ’blot’ er stemningsskabende felt-optagelser. Derfor kan man sagtens sige, at det med “Naimamelodin” egentlig er Naimas tema, som åbner albummet. Stilen er en form for pompøs, spansk-klingende electronica med håndklap, men “Naimamelodin” er faktisk sammen med “On the Beach” albummets mest højtråbende nummer.
Senere bliver musikken meget mere afdæmpet og analog med klaver og guitar, der kun knap følges ad med blide, simple programmeringer. Enkelte steder er musikken endda real-lyds-monterende som nummeret “http://www.naimachat.se”, hvor Hans Appelqvist sampler lydene fra en chat-session til en form for konkretmusik.

For at følge med i personernes skæbner er det en fordel, hvis man printer teksterne ud. De er generelt præget af tvivl, kærlighed og de muligheder, som livet bringer – og hvor man skal træffe et valg. For eksempel “En lektion i ansvar”, som handler om kærligheden som en følelse, der kan uventet kan komme, men som også kan forsvinde igen lynhurtigt. Eller “Vi lämner staden og går mot stranden”, hvor et par bliver til en treenighed, da Naima bliver en del af kærlighedens tosomhed.

Hans Appelqvists jonglerer formidabelt med tekst, musik og fortællende real-lyde, og det gør Naima til en både trist, men også meget givtig lytteoplevelse, som ikke ligner særlig mange andre plader. Men midt i tristheden og bag en snigende desperation viser sig også en legesyge – i selve historien, men mindst lige så meget i den måde, Hans Appelqvist formidler den på. Utroligt kreativt og fortællende skriver han med sin musik små historier, der både er til hjertet og til ørerne.

★★★★★☆

Lyt til “http://www.naimachat.se”:
[audio:http://www.hapna.com/http___www.naimachat.se-160.mp3]

Deltag i debat