Årets bedste plader Artikler

Årets bedste plader 2006

Skrevet af Mikkel Arre

2006 er ved at være parat til at blive pakket ned, så vi kan stille det i kælderen, på loftet eller hvor man nu gemmer arkivkasser. Men inden vi overlader året til sit støvede otium, er det på sin plads at opsummere årets højdepunkter.

Vi beklager, hvis dette er en kvalmende kliché, men 2006 understregede immervæk, at globaliseringen er uafviselig. Grænserne er ikke, hvad de har været. Årets ord kunne godt være ‘gratisavis’ – og det var det ikke blevet, hvis det ikke havde været for en flok investeringslystne islændinge. Årets største historie drejede sig om nogle tegninger af en profet – og den var aldrig blevet så stor, hvis ikke Mellemøsten m.m. pludselig var eksploderet.

Vi har godt nok ikke kunnet bringe nogen tegninger af nogen profeter (den eneste, vi overhovedet har bragt, forestillede Pluto-forsangeren Thomas Thomsen; vi har ingen viden om, at han skulle være profet, men modtager gerne nye oplysninger i den sag, red.), men til gengæld har vi været lige så gratis som altid. Og globaliseringens grænseløshed gælder også hos os. Den hjalp os til at have Clap Your Hands Say Yeah på vores liste over årets bedste plader allerede i 2005. Vi nåede altså at opfange CYHSY sidste år, men vi missede til gengæld pladerne fra såvel Serena-Maneesh, Tapes ‘n Tapes og danske Causa Sui. Siden hen har vi rost dem alle til skyerne – men selv om de to førstnævnte ikke udkom i Danmark før 2006, er der ingen kære årsliste-mor.

Mens dét er forklaringen på, at nogle af dette års mest roste plader på Undertoner ikke figurerer på listerne over de bedste 2006-plader, er der demokratiske årsager til, at andre af anmelderfavoritterne ikke optræder her. Danske Manuals Bajamar, Alohas Some Echoes og Islands’ Return to the Sea er blot nogle af de plader, der trods gode anmeldelser og topplaceringer på en af anmeldernes årsliste ikke fandt vej til den samlede liste.

Der var nemlig tæt opløb i år – både blandt de danske og de udenlandske udgivelser. De 17 anmeldere, der afleverede lister, lagde f.eks. deres point hos 90 forskellige udenlandske plader, hvilket var med til at gøre årets liste ganske uforudsigelig. Det bilder vi os i hvert fald ind, men det er op til dig at vurdere.

De danske
10 Big Bombastic Collective:
Diamonds
9 Baby Woodrose:
Love Comes Down
8 Jab Mica och El:
ABC Hej I’m Cola
7 moi Caprice:
The Art of Kissing Properly
6 I Got You on Tape:
s.t.
5 Sterling:
Yndigt land
4 Murder:
Stockholm Syndrome
3 Pluto:
Ingen ved hvorhen
2 Mikael Simpson:
Stille og uroligt
1 Under Byen:
Samme stof som stof
De udenlandske
20
Midlake:
The Trials of Van Occupanther
19 The Raconteurs:
Broken Boy Soldier
18 Matmos:
The Rose Has Teeth in the Mouth of a Beast
17
Morrissey:
Ringleader of the Tormentors
16 Justin Rutledge:
The Devil on a Bench in Stanley Park
15 Cat Power:
The Greatest
14 Hans Appelqvist:
Naima
13 Espers:
II
12 Liars:
Drum’s Not Dead
11 Casiotone for the Painfully Alone:
Etiquette
10 Isobel Campbell/Mark Lanegan:
Ballad of the Broken Seas
9 TV on the Radio:
Return to Cookie Mountain
8 Mahogany:
Connectivity!
7 Sparklehorse:
Dreamt for Light Years in the Belly of a Mountain
6 Bonnie ‘Prince’ Billy:
The Letting Go
5 Grizzly Bear:
Yellow House
4 Yo La Tengo:
I Am Not Afraid of You and I Will Beat Your Ass
3 Thom Yorke:
The Eraser
2 Yeah Yeah Yeahs:
Show Your Bones
1 Joanna Newsom:
Ys

Deltag i debat