Plader

[Ingenting]: Mycket väsen för ingenting

Skrevet af Lasse Dahl Langbak

Svenske [Ingenting] kan vist ikke helt bestemme sig for, om de vil være et Velvet Underground-inspireret rockband eller et spleenramt shoegazerband. Kun hittet “Punkdrömmar” taler imod, at de bør gå ad tyste stier og male deres musik i mørkeblå toner.

Det svenske band med det prætentiøse navn [Ingenting] har med “Punkdrömmar” skabt et vaskeægte hit, som p.t. roterer flittigt i den svenske æter. Sangen indeholder uimodståelige linjer som »rödvin och svarta jeans« og »Lou Reed och heroin.« Og så er dens gennemgående guitarriff, der kunne have båret Strokes’ Albert Hammond Jr.’s signatur, ekstremt effektivt.

Men ak, ligesom man har fået de stramme jeans på og er klar til at holde en vild punkfest til tonerne af [Ingenting]s anden plade Mycket väsen för ingenting, skruer bandet helt ned for energien i den tyste “Bergochdalbanan”. Her akkompagnerer et enligt klaver Christopher Sanders sentimentale sang om ikke længere at gå i byen. Hvilket antiklimaks!

Mycket väsen för ingenting er en skizofren plade, hvor [Ingenting] både har gjort plads til tyste sange, der for det meste emmer af weltschmertz, og pop/rocksange med syng-med-omkvæd. Men de er fordelt med en noget uheldig hånd; tre popsange i træk bliver afløst af tre sange, der viser [Ingenting]s fascination af shoegazer-genren. Derfor er pladen ikke blot uhomogen, men den er også afvekslende på en lidt irriterende måde.

Pladen indeholder desværre ingen sange, der er lige så elskelige som “Punkdrömmar”. De enkelte sange er ganske fine, men noget ordinære, og derfor kunne man godt have ønsket sig, at [Ingenting] havde forfinet ét af deres to udtryk. For så kunne Stockholm-bandet måske have udfoldet det potentiale, som de uden tvivl besidder, frem for bare at være middelgode.

Den Håkan Hellström-lydende “Hollywood Dreams” er netop middelgod. Det samme er “Släpp in solen”, hvor man dog tager sig i at synge med på det sommerlige, “Here Comes the Sun”-agtige omkvæd. Sangens smertelige vers (»o det känns som om mitt hjärta inte orkar slå«) går derimod rent ind. Det har nemlig et dragende nærvær, som [Ingenting] også formår at skabe i den tyste “Precis så jag känner” og “Lisa sa”, der – som titlen tydeligt angiver – er en pastiche over Lou Reed-sangen af samme navn. Også “Suzanne” er en pastiche, i dette tilfælde over basgangen i Pixies’ “Here Comes Your Man”, men det er med et ordinært resultat til følge.

Selv om det er “Punkdrömmar”, man hovedkulds forelsker sig i, og som derfor er skyld i, at resten af pladen skuffer i første omgang, er det ikke den formel, [Ingenting] bør følge på deres næste plade. For det er, når [Ingenting] maler tonerne mørkeblå, og når Christopher Sanders pen er allermest trist, at svenskerne slipper ud af deres inspirationskilders fangarme. På Mycket väsen för ingenting sker dét desværre for sjældent.

★★★½☆☆
Lyt til “Punkdrömmar”:
[audio:http://www.labrador.se/dlab/punkdrommar.mp3] Lyt til “Släpp in solen”:
[audio:http://www.labrador.se/mp3/ingenting-slapp_in_solen.mp3]

Deltag i debat