Nyheder

Olesen-Olesen går hver til sit

Næste år er det 10 år siden, at Olesen-Olesen udgav sit første album, Indenlands, udenbys. Og (bl.a.) i den anledning går Olesen og Olesen hver til sit.

Nærmere bestemt har de to brødre tænkt sig at lave et dobbeltalbum, hvor den ene cd er skrevet, indspillet og produceret af Henrik Olesen, mens broderen Peter tager sig af den anden. “Et kreativt sidespring,” kalder duoen den midlertidige spaltning.

Planen er, at dobbeltalbummet skal være parat næste sommer. Arbejdstitlen er Kain og Abel, og det kan give visse bange anelser. I gammeltestamentlig tid gik det i hvert fald ikke helt godt med at lade Kain og Abel gå rundt hver for sig. (Tjek selv 1. Mosebog, kap. 4.)

Årets sidste mulighed for at forsikre sig om, at d’herrer Olesen ikke har blodige hensigter kommer på fredag d. 8. december, når broderduoen spiller på Musikcaféen i København.

Om skribenten

Mikkel Arre

Biografi: Der skete noget, da jeg hørte Oasis' What's the Story... Jeg kan ikke forklare, hvordan traditionalistisk rock kan give intens lyst til at begynde at høre drum'n'bass og alskens anden electronica. Men sådan gik det, da jeg var 12-13 år gammel. Katalysatoren var P3: Det Elektriske Barometer, Thomas Knaks fredagsprogrammer og for længst hedengangne Beat.
Engang skrev jeg for Murmur. Så skrev jeg for Undertoner i 10 år plus det løse. Nu skriver jeg mestendels for fagbevægelsen.

Fem favoritalbums:
Stars of the Lid: The Tired Sounds of... Hood: Cold House Modest Mouse: The Moon & Antarctica Autechre: Peel Session Steve Reich: Music for 18 Musicians

Skriv et svar

boeger