Plader

Pere Ubu: Why I Hate Women

Skrevet af Lasse Dahl Langbak

Pere Ubus kunstneriske ambitionsniveau er stadig højt. Studiealbum nr. 15 er nemlig baseret på en roman, som den afdøde forfatter Jim Thompson aldrig har skrevet. Desværre. For det ville uden tvivl have været en sci-fi-cowboy-roman så dyster og foruroligende, at den fænger fra allerførste side.

Fra første sekund vælter krystalklare trommeslag ud af højttalerne, som var de maskingeværsalver. Buldrende basgange tager over, og en sær mandsstemme udgyder sine frustrerede kærlighedskvaler. Med ét er stemningen dyster. Sære lyde kommer ind fra højre og venstre, en guitar skærer træfsikkert igennem, mens trommer og bas holder rytmen gående.

“Two Girls (One Bar)” er et fremragende åbningsnummer, der sætter standarden på Pere Ubus 15. studiealbum, Why I Hate Women. Pere Ubus to seneste plader, Pennsylvania (1998) og St. Arkansas (2002), var begge stærke udspil, der satte en tyk streg under bandets position som et af de vægtigste artrockbands. Og det er i den grad også tilfældet i 2006. Selv om det kan høres, at de har rødder i 70’erne, er Pere Ubu stadig både vedkommende og interessante.

Bandets omdrejningspunkt, originalen David Thomas, er det eneste tilbageværende medlem fra den oprindelige besætning. Han har set mange bandmedlemmer komme og gå, men bagdøren har trods alt ikke svinget lige så hyppigt som hos Mark E. Smiths The Fall. David Thomas har spillet sammen med sit nuværende backingband de seneste 10 år. Pere Ubu er ikke blot en samling musikere, der er centreret omkring David Thomas, men et band, der formår at udtrykke de sære idéer på overlegen vis.

Den store stjerne på Why I Hate Women er Robert Wheeler. Hans evner på EML-syntheziseren er fuldt ud på højde med de suveræne sager, som Allen Ravenstine fra det oprindelige Pere Ubu-line up formåede at tvinge ud af det elektroniske grej. Netop synthen (og den blafrende theremin) gør den dystre “Babylonian Warehouses” endnu mere foruroligende, end den er i forvejen. På grund af de knirkende lyde hører man kun det nummer i mørke én gang. Også i “Stolen Cadillac” bliver der eksperimenteret med syntheziseren, og det er syret, men ganske effektfuldt.

I modsætning til tidligere Pere Ubu-plader er der næsten ingen retnings- og formålsløse eksperimenter på Why I Hate Women. Det skulle da lige være “My Boyfriend’s Back”, men med sine kun 57 sekunder fungerer dét som et kort intermezzo. Overordnet set har David Thomas og hans city-cowboys formået at skære sangene ind til benet i denne omgang – så vidt det nu er muligt for et avant-garageband…

Genrebetegnelsen avant-garage bliver udfoldet på den ligefremme og aggressive rocksang “Caroleen”, der med sin underliggende, konsistente basrytme er catchy, men stadig er sovset så meget ind i vildfaren synth, at det aldrig bliver regelret – trods det klassiske guitarrockriff midtvejs. I “Flames Over Nebraska” er synthen vildere, David Thomas’ vokal mindre aggressiv, nærmest snakkende, men nummeret er næsten endnu mere iørefaldende. I det afsluttende nummer “Texas Overture” er det guitarriffet, der gentagne gange bryder synthens og trommernes monotone underlægning, som får én til at acceptere, at David Thomas næsten rapper sig igennem teksten. Ved linjerne »Texas is the land of the free« kan man slet ikke lade være med at stemme i.

Trods titlen er Why I Hate Women ikke en lang bekendelse af David Thomas’ misogyne holdninger. Pladen, som ifølge innersleevet er ironi-fri, er baseret på en roman, som den afdøde forfatter Jim Thompson aldrig har skrevet! Han har skrevet bøger med titler som The Killer Inside Me og A Hell of a Woman, så den opfundne titel er helt sikkert plausibel. Ja, Pere Ubu, der er opkaldt efter et teaterstykke af den franske surrealist Albert Jarry, har stadig store kunstneriske ambitioner. Heldigvis når de musikalske evner samme højder.

★★★★★☆

Deltag i debat