Anbefalet

Ønskekoncerter 2007

Her på redaktionen er vi efterhånden kommet sig efter julesul og nytårstømmermænd. Så nu er vi klar til at springe, danse og synge os ind i det nye år – og det skal helst ske til live-koncerter. Vi har både ledt i kalenderen og i vores drømme for at pege på 9 shows, vi mildt sagt godt gider at se. (23.01.07)Undertoners skribenter er efterhånden kommet sig efter julesul og nytårstømmermænd. Nu er vi klar til at springe, danse og synge os ind i det nye år – og det skal helst ske til live-koncerter.

For der er virkelig ikke noget som koncerter, hvor et band får lov til at udfolde sig og give publikum det lille ekstra, som er umuligt at få med på en cd. Vi har alle bands, vi drømmer om at opleve live. Nogle af drømmene er mulige inden for overskuelig fremtid, fordi bandet udgiver nyt materiale i år – andre er måske nærmere ønsketænkning.

Koncertsæsonen er lige så stille ved at vågne af sin vinterdvale, og et nyt koncertår er startet. Undertoner har samlet nogle koncerter, som vi enten håber på at komme til at opleve i 2007 eller rent faktisk ved, at vi kommer til at opleve – og derfor allerede glæder os til.

Du kan løbende holde øje med hvilke af årets koncerter, Undertoner mener, der er værd at tage til, i vores koncertkalender.

Læs i øvrigt, hvad skribenterne ellers hører i øjeblikket, på listerne i deres redaktionsprofiler.


Camilla Grausen


The Smashing Pumpkins: Machina / The Machines of God (2000)

The Smashing Pumpkins er genopstået som en føniks fra asken. I den anledning synes jeg, at det er på sin plads med et genhør med bandets (hidtil) sidste, rigtige album. Machina er generelt undervurderet, da det virkelig gemmer på nogle store øjeblikke, og indeholder både rock-epos og velklingende popnumre. Bandet er i studiet nu og skulle udgive det nye album inden længe, hvorefter de tager på verdensturné. Roskilde-rygterne svirrer; jeg krydser fingre.


Rufus Wainwright: Rufus Wainwright (1998)

En anden udgivelse, jeg venter med spænding i 2007, er Rufus Wainwrights Release The Stars, der udkommer til maj. Der er endnu ingen forlydender om efterfølgende koncerter, men jeg håber, at Wainwright vil berige os med en koncert på dansk jord igen. Manden og hans band er fremragende live. Indtil da er hans debutalbum et lyt værd. Det er sådan set hans ringeste i sammenligning med senere albums, men stadig en fornøjelse og lyden af et kæmpetalent i svøb.


The Broken Beats: In the Ruin for the Perfect (2006)

Nu skal det hele jo heller ikke være udenlandsk. Og heller ikke kun rygter og gætterier. The Broken Beats er både danske og sikre på at give koncerter. The Broken Beats’ tredje album er ren pop-energi og fortjener mange lyt. Jeg har endnu ikke haft fornøjelsen af at se bandet live, men de skulle give interessante koncerter, og der er rig mulighed for at fange bandet mange steder i landet i år. Først som opvarmning for Nephew og derefter på egne ben i foråret.


Mathias Askholm


Oakley Hall: Gypsum Strings (2006)

Gypsum er en lovlig euforiserende plante, som man bliver ubehageligt høj af i usædvanlig lang tid. På Oakley Halls andet 2006-udspil bliver man usædvanligt høj og dét i alt for kort tid.
Med et rygte som et af New Yorks bedste live-acts og to stærke albums i bagagen, hvor The Byrds og The Flying Burrito Brothers møder Neu! og Oneida, er der ingen tvivl: Oakley Hall skal opleves live i 2007!


The Planet The: Psychical Angel (2003)

Polka og 2-step, løssluppen dansemusik og stram punk, synth-distortion og ekstatiske vokaler. Bandet med det stenede navn har siden 2003 udgivet flere albums, men ingen af dem når helt op på debutens højder, når det gælder dansetrang, løssluppenhed og idérigdom. Dette er ikke musik til en stille aften foran kaminen. Det er derimod soundtracket til dette årtusinde, så kom ud og dans.


The Arcade Fire: Funeral (2004)

“¦ og så var der jo alle os, der ikke fik billet til forårets koncert på dansk jord. Med en fantastisk debut brændte The Arcade Fire sig en plads i manges hjerte. Med sange om kærlighed, død, venskab og virkelig gode melodier blev dette album et af 2004’s bedste. Med magiske sange og et nyt album på vej kan intet forhindre et fyldt Vega i at få en oplevelse af de store.


Mads Jensen


Sonic Youth: Dirty (1992)

Sonic Youth må snart komme til Danmark igen. Da de legendariske albums Sister, Daydream Nation, Goo og Dirty udkom, syntes jeg stadig, at Kim Larsen og Tina Turner var det bedste, der fandtes. Derfor står en koncert, hvor Sonic Youth lægger hovedvægten på den æra, øverst på min liste. At høre Kim Gordon brøle sig gennem “Shoot” live må være det eneste, der slår, når Kim Gordon brøler sig gennem “Shoot” på plade.


Kliché: Supertanker (1980)

Hvis vi taler om ønskekoncerter, skulle der vel ikke være noget i vejen for, at Kliché kunne lave en Dizzy Mizz Lizzy og genforene sig for en aften. I 1980 da Supertanker udkom, var jeg kun et år gammel og dermed for ung til at stå iført slips og overskæg, imens jeg danser som en robot og med et udtryksløst ansigt synger: »Vi elsker uniformer / Ikke silkestoffer«. Nu er jeg gammel nok, og tiden er dermed inde til at opleve Kliché live.


Racine: Number One (2005)

Racine er snart aktuel med sit andet album (der i stil med titlen på det første opfindsomt kaldes 2), og så er det vel ikke for meget at forlange, at hun/de i den forbindelse tager en tur forbi Danmark. En god gang new wave-koncert med masser af make-up og farverige kjoler. En rigtig fest med tjekkede, arty farty mennesker og dansabel musik i stride strømme. Sådan en af de koncerter man kan gå og smile over flere uger efter.

Leave a Reply