Nyheder

Liveweekend med Hell on Wheels

Det svenske svar på Pixies holder forlænget weekend i Danmark ved at spille live i København, Århus og Ålborg.

“œHell on Whells tør bruge kitschede kor, klap og country-elementer. Og den blanding er en af de bedste blandinger, jeg har hørt på en rockplade i 2006.”

Således lød Undertoners vurdering af svenske Hell on Wheels’ fjerde og seneste plade The Odd Church, som udkom sidste år på Play/Rec.

Nu kommer Hell On Wheels til Danmark for at takke for rosen og kvittere med en liveweekend, der bringer dem forbi følgende tre steder:

Torsdag 11. januar: Apparatet (København) – gratis showcase kl. 20.30 præcis
Fredag 12. januar: 1000Fryd (Ålborg) – med The Kissaway Trail
Lørdag 13. januar: Fabrikken (Århus) – med Shout Wellington Air Force

Læs anmeldelse af Hell on Wheels: The Odd Church
Besøg Hell on Wheels’ MySpace-side

Om skribenten

Anders Hjortkær Christensen

 

Biografi

En 12-årig dreng sad hver fredag klinet til højttalerne på sit minianlæg. Frekvensen var stillet ind på lokalradioens ugentlige top 20-liste. Han sugede alle toner til sig og noterede heftigt titlerne på de bedste sange. Hver lørdag formiddag gik turen til den lokale pladebiks, hvor han gravede udbuddet af singler igennem, indtil han fandt den helt rigtige, som han fyrede alle sine lommepenge af på for at tage den med hjem og høre den igen og igen. Den 12-årige dreng var mig. Forskellen mellem dengang og i dag er ikke stor. Smagssansen har udviklet sig gevaldigt siden da, men interessen er intakt, og jeg køber stadig plader med stor iver i jagten på den næste helt store musikalske oplevelse. Siden fulgte ønsket om at udbrede kendskabet om musikken til andre ligesindede. Med det ideal in mente stiftede jeg i 2003 Undertoner, siden, du befinder dig på nu.

Skriv et svar