Nyheder

Nyt album fra Dolorean parat

Det er efterhånden tre år siden, at americana-gruppen Dolorean udgav sit sidste album, Violence in the Snowy Fields. Siden da har forsangeren og sangskriveren Al James haft travlt med sit job som vinimportør hjemme i Seattle. Altså bortset fra i februar 2006.

I den måned skabte han og bandet nemlig det meste af You Can’t Win, det tredje album fra Dolorean. Denne gang var strategien at gå efter det uventede. Således forberedte bandet sig ikke særlig meget inden indspilningerne – ja, faktisk fik bandet først at vide, at pladen skulle indspilles, kort før den første af tre koncerter, som Al James havde arrangeret for at prøve nye sange af. Bandet øvede kun lidt inden koncerterne, og da de gik i studiet mellem koncert nr. to og nr. tre, var sangene stadig rå og utilpassede.

Og det kan du høre hos Doloreans pladeselskab, Yep Roc, som har lagt hele albummet, der ellers først udkommer d. 20. februar, ud til streaming lige her.
Tracklisten er som følger:

1. You Can’t Win
2. We Winter Wrens
3. Heather Remind Me How This Ends
4. Beachcomber Blues
5. You Don’t Want to Know
6. Buffalo Gal
7. In Love With the Doubt
8. What One Bottle Can Do
9. 33-53.9 N/118-38.8 W
10. Just Don’t Leave Town
11. My Still Life

Deltag i debat