Nyheder

Secretly Canadian fejrer jubilæum

For godt og vel et år siden udgav den amerikanske duo Swearing at Motorists pladen Last Night Becomes This Morning. Den havde katalognummeret SC099, og dermed var pladeselskabet Secretly Canadian klar til at runde sin udgivelse nr. 100.

Siden da har Indiana-selskabet fredet katalognummeret SC100, men til april kommer et album, der har netop nummeret som sin titel. Mere præcist udkommer pladen d. 10. april, som er Secretly Canadians 11. fødselsdag.

SC100 består af en lang række coverversioner, der er blevet til efter den gode gamle ‘træk et navn fra hatten’-lodtrækningsmetode. Såvel navnene i hatten som de kunstnere, der blev inviteret til at trække en seddel, har selv udgivet plader på Secretly Canadian med katalognumre mellem 001 og 099. Det betyder f.eks., at Antony and the Johnsons ikke har været med i legen.

Nedenfor kan du se tracklisten – og dermed se, hvem der trak hvilke navne i hatten. I parentesen står sangens oprindelige indehaver:

1. Nikki Sudden: See(ing) Double (June Panic)
2. Songs:Ohia: The Last Bandit – Songs:Ohia (Nikki Sudden)
3. Suzanne Langille: Structure:Necessity (Songs:Ohia)
4. Early Day Miners: The Escape (Suzanne Langille & Loren Mazzacane Connors)
5. Damien Jurado: Upstate (Early Day Miners)
6. Dave Fischoff: Abilene (Damien Jurado)
7. Danielson: Propaganda for a Comic Strip (Dave Fischoff)
8. June Panic: Fruitful Weekend (Danielson)
9. Ativin: Soft Eventings (Marmoset)
10. Swearing at Motorists: Lungs for the Race (Havergal)
11. Havergal: Riding and Roaming (Ativin)
12. Racebannon: The Real Thing (Swearing at Motorists)
13. Cornelius Boots: Clubber Lang (Racebannon)
14. Jens Lekman: Your Beat Kicks Back Like Death (Scout Niblett)
15. Marmoset: Sky Phenomenon (Jens Lekman)
16. The Impossible Shapes: 40 Years of Our Family (Japonize Elephants)
17. The Panoply Academy: Birds (The Impossible Shapes)
18. The Japonize Elephants: Highlight and Marginalia (Panoply Academy)

Om skribenten

Mikkel Arre

Biografi: Der skete noget, da jeg hørte Oasis' What's the Story... Jeg kan ikke forklare, hvordan traditionalistisk rock kan give intens lyst til at begynde at høre drum'n'bass og alskens anden electronica. Men sådan gik det, da jeg var 12-13 år gammel. Katalysatoren var P3: Det Elektriske Barometer, Thomas Knaks fredagsprogrammer og for længst hedengangne Beat.
Engang skrev jeg for Murmur. Så skrev jeg for Undertoner i 10 år plus det løse. Nu skriver jeg mestendels for fagbevægelsen.

Fem favoritalbums:
Stars of the Lid: The Tired Sounds of... Hood: Cold House Modest Mouse: The Moon & Antarctica Autechre: Peel Session Steve Reich: Music for 18 Musicians

Skriv et svar