Plader

Subtle: For Hero:For Fool

Skrevet af Anders Mortensen

I en kakafoni af fabulerende rap og skrigende electronica er den legesyge sekstet med rødder hos det alternative hiphopselskab Anticon tilbage med deres andet album. De to nøglepersoner, rapperen Doseone og produceren Jel, får nemt lytterens opmærksomhed, og overskuddet er til at tage og føle på.

Hiphop som en konstant vital og udfordrende bevægelse blev sat i relief for de alternative musikelskere, da pladeselskabet og hiphopkollektivet Anticon blev stiftet i 1997. Med en mere eksperimenterende, elektronisk og konstant legesyg tilgang til hiphop og rap blev de banebrydende inden for en genre, der indtil da blev skældt ud og stereotypiseret (og stadig bliver det). Sammen med sjælefrænderne Definitive Jux ændrede Anticon det musikalske landskab, og der var nu igen plads til rim og remser på et beat – denne gang for det trænede øre.

Subtles tilgang til hiphop er derfor ingen overraskelse. Hovedmændene bag projektet er ingen ringere end Doseone og Jel, der var med til at stifte Anticon og siden da har lagt hjernerne i blød for at komme på det ene mere originale og legesyge påhit efter hinanden. Med Subtle har de fundet en platform.
Sekstetten består af electronica-musikere, indie-folk og så selvfølgelig Doseone som hovedrapper. Resultatet er en skøn og skør sammensmeltning af stort set alle genrer, man kan komme i tanke om inden for den alternative musik.

Det bedste eksempel på Subtles vellykkede genreblanding høres på nummeret “Middleclass Stomp”, hvor b-stykket indledes med noget, der nærmer sig en postpunk-guitar bestående af downstrokes og det hele. Guitaristen fra Wolf Parade giver sit besyv med, og Doseones surrealistiske tekster får straks en helt ny dybde bag sig. Nummeret er konstant i udvikling fra guitar, til kor og fræsende elektroniske trommer og ildevarslende rap. Det er umiddelbart et underligt miskmask af meget forskellige kilder, men det fungerer helt over evne.

Store dele af det lange slutnummer “The Ends” lyder næsten som Architecture in Helsinki i ægte indie-pop stil, før det igen slår over i det mekaniske og mærkelige – og samtidig mister det ikke fokus på noget tidspunkt. Disse to numre er to af de mest særprægede, men også klare højdepunkter.

Doseones staccato-rap står ofte i kontrast til lydene omkring ham, og det er med til at gøre musikken konstant interessant at lytte til. Men det virkelige scoop ved subtles musik, og det, der forbinder denne form for hiphop med den originale hiphop, er de socialt indignerede og opfindsomme tekster.

Der er et gennemgående tema på For Hero:For Fool, men intet bliver skåret ud i hverken neon eller pap. Den konstant brug af middelklassen og abe-symbolikken er dog med til at give en idé om, at det drejer sig om menneskeheden, og bag al symbolikken gemmer sig en egentlig politisk plade. Når der på det dunkle nummer “Midas Gutz” rappes: »The Vice magazine people serving up a hard bucket of most happening blood / Feeding a spit roast pig in your honor / Kissing the wind calling you boss«, er det en tydelig henvisning til kulturen omkring hiphop, både den mainstream-orienterede og den mere intellektuelle.

Subtle er en fremragende indgang til de finurligheder, der bliver spyttet ud af Lex Records og Anticon-selskabet. Eksperimenterne får aldrig lov til at stå alene, men følges altid ad med det iørefaldende. Jeg aner ikke, hvad man skal kalde denne genre. New Hop? Indie-hop? I hvert fald sætter Subtle nye standarder for, hvordan hiphop kan lyde, og adskiller sig fra kulturen, samtidig med at de er tro mod rødderne.

Læs også Undertoners anmeldelser af:
Subtle: A New White
Subtle: Wishingbone
Subtle: Exiting Arm
13 & God: s.t.

★★★★★☆

Deltag i debat