Plader

V/A: audioPoesi – en antologi

Skrevet af Camilla Grausen

Jeg er Kunst. Jeg er mærkelig
men ikke altid
noget af mig
er
andet er ikke

Jeg vil forene
lyd + litteratur
digt + musik

Digte bliver skabt
sammen eller
hver for sig
sange – digte – lyde
nogle gange kun nøgne
digte

Jomisk lyd
Jomi gentager “fæj-fæj”
igen og igen
til jomiske guitarer
men Anne-Lises ord
hvad vil du mig med “fæj”?
Ellers hvisker de
begge kvinder
en hviske-kanon uden musik
tæt på
lige ind i mit øre

Der er lidt af hvert
der er rap
Marius Nørup-Nielsen
Politik, Pia, Pik
en irriterende “Spekulation”

“Støjen findes (Støjen findes)”
»I meget gamle dage var litteratur synonym med fremførelse, oplæsning.«
akkurat som
Mads Eslunds
mund der
fremsiger sin poesi
om poesi
og tis
Postrock-poesi der krakelerer
og bliver til recitation
med lyde til dessert

Ny lyd:
endelig en rigtig sang
på et andet sprog
“The Contract”- en popsang
Ligesom “Europa” var en
popsang
på et velkendt sprog
som en velkendt
Rasmus Nøhr? der
drikker vin
i Europa – »det gamleste land«
Nej hellere
Turbulensens “Lysende insekt”
Janus Kodal og
stemning, smagen af
ord

Høegs fortælling – et teater
i lyd og sjove ord
stakkels Hawk
som bankrøver i Tibet

Til sidst kan jeg
ikke klare mere
og gemmer mig
krøller mig sammen
i en trance
en electronica-trance
knastør
med Morten Søndergaards ord
som pude ind i drømmen
Schweppenhäuser/Thomsens
langstrakte lydlandskaber
tredive minutter og tak
jeg glemte verden

Jeg er et godt initiativ
jeg transcenderer
jeg dræber en sang
jeg ekspanderer et digt
“Valmuemarkerne” får liv
“Europa” slås ihjel
en bølgegang

★★★½☆☆

Deltag i debat