Nyheder

Dälek tilbage med første album i tre år

“We want to embrace you with the sound and then suffocate you.” Ordene kommer fra rapperen Dälek i et forsøg på at forklare, hvad han og produceren Oktopus vil med deres fjerde album. Det udkommer d. 26. februar og har fået titlen Abandoned Language.

Den titel passer dårligt sammen med Däleks stil. Tværtimod er der rigtig mange ord i duoens kunstneriske univers – ord, der angriber alt fra MTV-stereotyper til religiøse spændetrøjer. Og på dét felt er der ikke de store forandringer på Abandoned Language. Titelnummeret skælder bl.a. ud på storsælgende rappere, der »leger Sorte Sambo« for at score kassen og på den måde får de unge rødder til at efterabe deres kompromisløse stil.

To af numrene fra albummet ligger på Däleks Myspace-side – og tracklisten ser således ud i sin helhed:

1. Abandoned Language
2. Bricks Crumble
3. Paragraphs Relentless
4. Content to Play Villain
5. Lynch
6. Stagnant Waters
7. Starved for Truth
8. Isolated Stare
9. Corrupt (Knuckle Up)
10. Tarnished
11. Subversive Script

Om skribenten

Mikkel Arre

Biografi: Der skete noget, da jeg hørte Oasis' What's the Story... Jeg kan ikke forklare, hvordan traditionalistisk rock kan give intens lyst til at begynde at høre drum'n'bass og alskens anden electronica. Men sådan gik det, da jeg var 12-13 år gammel. Katalysatoren var P3: Det Elektriske Barometer, Thomas Knaks fredagsprogrammer og for længst hedengangne Beat.
Engang skrev jeg for Murmur. Så skrev jeg for Undertoner i 10 år plus det løse. Nu skriver jeg mestendels for fagbevægelsen.

Fem favoritalbums:
Stars of the Lid: The Tired Sounds of... Hood: Cold House Modest Mouse: The Moon & Antarctica Autechre: Peel Session Steve Reich: Music for 18 Musicians

Skriv et svar