Plader

Forest & Crispian: Modern Sensation

Skrevet af Camilla Grausen

Svenske Forest & Crispians debutalbum Modern Sensation er en løjerlig omgang blandede bolcher med mange forskellige smage og farver. Rock, jazz, soul, funk, bossa nova, vokalharmoni-pop – eller som de selv kalder det: New Wave Barber Shop Rock. Det er dristigt, talentfuldt og charmerende som bare pokker.

Forest og Crispian er ikke navnene på medlemmerne i en svensk duo. Derimod er det navnet på figurerne i et tegnet logo, hvor to små skabninger sidder med sammensmeltede æggeformede hoveder ryg mod ryg. Som bob hunds piberygende hundehoved, er dette åbenbart bandets logo og maskot med samme navn som bandet selv.

Selve bandet består af tre blege skånske fyre i gul og blå-stribede jakkesæt med butterfly og tilhørende stråhat. Med store bogstaver i coveret til nærværende debut står det skrevet, hvad bandet spiller: New Wave Barber Shop Rock. Hvad denne betegnelse præcis dækker over, er umiddelbart et godt spørgsmål. Og det er det stadig, når man har hørt albummet, for numrene stritter i mange forskellige retninger. Men når genrerne altså er for mange til at nævne, hvorfor så ikke opfinde sin egen?

Hele molevitten er serveret med en ordentlig omgang humor og kærlighed til musikken. Spilleglæden trænger tydeligt igennem til lytteren, og det er svært ikke at lade sig påvirke af det gode humør. Første skæring med titlen “Tellus! What Are You Doing?” er en særdeles fjollet fest. Ikke dårligt, men hvis albummet skulle fortsætte i samme dur, ville det blive noget anstrengende i længden. Det er absolut heller ikke tilfældet, og albummet forgrener sig herfra vidt og sår frø inden for mange forskellige stilarter – med godt resultat.

“Aj Chihiro” er charmerende og tilbagelænet bossa nova, mens “Aria M” er el-guitarer og ’brit-rock’ fra 90’erne med en anderledes stram vokal. Begge er dejlige på hver sin måde, også selvom de bestemt ikke er søskende – og måske slet ikke engang er i familie. Meget mere strømlinet er det heller ikke på resten af albummet, hvor vi bl.a. støder på “Lord of the Women”, der er en funky sag med soul-vokaler og masser af saxofon. “Leuropea” har kun vokaler i kor, surf-guitarer og trompeter og sætter min indre biograf i gang med at vise en western, mens koret fra hesteryggen synger: »I travel far to find my love.«

Andetsteds er “Fathers, Mothers and Beach Boys” – ikke overraskende, titlen taget i betragtning – rene Beach Boys-suk fra Californien. Dette nummer et et meget godt eksempel på netop to af Forest & Crispians største styrker: Den ene er Adam Hjertströms meget levende trommespil – ofte med jazzinspirerede rytmer. Den anden er de veltilrettelagte vokalharmonier og -arrangementer. Det er samtidig disse to, der er noget af det eneste (forholdsvis) gennemgående på albummet, og dét, der giver sammenhængskraft til Modern Sensation.

Et udspil som dette kunne nemt blive en skizofren oplevelse. Albummet kunne da også godt bruge et lidt mere sammenhængende udtryk, men Forest & Crispian styrer dog alligevel ganske flot uden om farerne. De lune svenske barberbutiksdrenge har ikke just skabt en moderne sensation, men mindre kan også gøre det. Her er et alsidigt, humørfuldt og talentfuldt debutalbum, der kun kan få mig til at glæde mig til at høre, hvordan trioen vil udvikle sig i fremtiden.

★★★★½☆

Deltag i debat