Nyheder

Mice Parade udgiver ‘Mice Parade’ i maj

For knap to år siden var Undertoners anmelder nærmest ikke til at stoppe, da han kastede sig ud i at rose Adam Pierces sjette album under Mice Parade-navnet. Det bar titlen Bem-Vinda Vontade og var mere latino-inspireret end Pierces tidligere udgivelser.

Om der også er en varmblodig stemning på Pierces syvende album, der blot får titlen Mice Parade, er endnu uvist. Tracklisten tyder på både det ene og det andet – der er i al fald såvel spanske ord som en enkelt kølig vinter-reference. Og så slutter pladen åbenbart med en søster til nummeret “The Days Before Fiction” fra den foregående plade.

Albummet udkommer i løbet af maj, beretter cmj.com – og tracklisten ser ud som følger:

1. Sneaky Red
2. Tales of Las Negras
3. The Last Ten Homes
4. Snow
5. Double Dolphins on the Nickel
6. Satchelaise
7. Swing
8. Circle None
9. The Nights After Fiction

Deltag i debat