Nyheder

Nyt Great Lake Swimmers-album i marts

For halvandet år siden hyldede Undertoners anmelder det andet album fra canadiske Great Lake Swimmers, og såvel sangene som teksterne på Bodies and Minds fik rosende ord med på vejen. Om en måneds tid bliver vi klogere på, om Tony Dekker og hans bandkollegaer stadig har styr på den musikalske retningssans.

I hvert fald udgiver Great Lake Swimmers d. 27. marts album nr. tre. Det har fået titlen Ongiara og er ligesom forgængeren inspireret af den canadiske natur og forholdet mellem mennesker og naturen. Blandt den halve snes gæster, Dekker har haft besøg af i studiet, er Owen Pallett (Arcade Fire, Final Fantasy).

På Great Lake Swimmers’ Myspace-side er der mulighed for at høre åbningsnummeret fra Ongiara – og den samlede trackliste ser således ud:

1. Your Rocky Spine
2. Backstage With the Modern Dancers
3. Catcher Song
4. Changing Colours
5. There Is a Light
6. Put There by the Land
7. I Am Part of a Large Family
8. Where in the World Are You
9. Passenger Song
10. I Became Awake

Deltag i debat