Plader

System: Tempo EP

Skrevet af Jakob Lisbjerg

Det er fem år siden, trioen System kom med en reel udgivelse. Dengang var tempoet lavt, men som titlen på den nye EP fortæller, er der denne gang hurtigere beats på menuen.

Det er ikke hverdagskost, at Danmarks måske bedst kendte electronica-trio System slipper ny musik ud til sine fans. Et hurtigt kig i kalenderen afslører da også, at der er gået fem år, siden System udgav det selvbetitlede album på ~scape.

I årene siden 2002 har de tre medlemmer Anders Remmer, Thomas Knak og Jesper Skaaning udgivet musik under egne projektnavne, der er blevet samarbejdet med andre kunstnere om co-udgivelser, og så er der blevet lyttet til masser af ny musik. Med albummet System var det Remmers dub-kærlighed og Knaks minimalistiske tendenser, der prægede lyden, og nu er det den britiske twostep- og dubstep-scene, der har influeret Systems lyd.

Så firkantet kan det selvfølgelig ikke siges, men det er ikke nogen hemmelighed, at det er plader med kunstnere som Skream og Burial, der har roteret i de små hjem. Da Future 3 skiftede navn til System, skete det som et led i fornyelsen af bandets lyd. Denne gang har trioen beholdt sit navn, men titlen Tempo EP skal tages bogstaveligt – her er mere fart på.

Dyyyyyyyb bas er ofte kendetegnende for dub-steppen, og ep’en mangler heller ikke de dybe toner. Tyngden af dem bliver dog ikke rungende og får heller ikke underboen til at klage selv ved høj volume. Åbningsnummeret “Nothing” mangler måske netop en smule i bunden – det er helt ok at danse til, selvom rytmen ikke er helt straight. Som på resten af ep’en er der kun få, melodiske elementer – i stedet får vi nogle samba-rytmiske breaks, hvor der spilles på bas-olietønder. Det irriterende sample, hvor en stemme siger »Nothing is wrong«, trækker dog væsentligt ned, og “Nothing” bliver aldrig interessant.

“b” har en mere house-præget rytme, og det er nemt både at høre musikere som Herbert og Andreas Tilliander i den dubbede micro-house. Her er langt mere drive end i åbneren, og en evig susen mudrer herligt det halv-kliniske, sjældent knitrende beat. Samme drive har “Rumpstep”. Der er ikke helt samme tempo, men alligevel nok til at sidde derhjemme og nikke eller svinge måsen på klub-gulvet. “Rumpstep” har mere knitren og mere dub at spore i den stadig tørre, tørre sound – og stadig uden mange melodiske elementer.

Slutnummeret bringer musikken ned i tempo igen – på en måde i hvert fald. “Ekko” er mere direkte dub, men samtidig markerer rytmeslag igen og igen dobbelte og tredobbelte tempi, mens de klassiske dub-ekkoer også høres. Underneden knitrer melodiske toner, der aldrig bliver markante, men eksisterer som en levende bund for det (igen) mere tørre lydbillede.

Tempo EP giver et godt billede af, hvor System er henne nu. Bandets take på den engelske dubstep er fint, og især de midterste numre, hvor tempoet er skruet op, er herligt aktiverende. Som ep fungerer Tempo EP derimod knap så godt – åbningsnummeret er trægt, og efter den midterste del falder tempoet og dermed lytterens engagement med “Ekko”. At de to midterste numre fungerer både hjemme og på dansegulvet er dog ubestrideligt.

★★★½☆☆

Deltag i debat