Plader

I Know That You Know: s.t.

Skrevet af Mikkel Steensgaard

Vetos forsanger har under sit elektroniske alter ego I Know That You Know udgivet sin første plade af samme navn. Den vokaldominerede og synkoperede electronica på I Know That You Know når dog aldrig rigtigt ind under huden og bliver for hurtigt glemt igen.

Lige fra den første strofe strømmer ud af højtalerne er man ikke i tvivl:
Veto-forsangeren Troels Abrahamsen er tilbage. Forventningerne til dette album er selvfølgeligt høje efter Vetos anmelderroste debut, There’s a Beat in All Machines. Det er derfor med tilbageholdt åndedræt, at skiven bliver sat på, og de minimalistiske beats rammer øregangene.
Efter et stykke tid må åndedrættet dog slippes fri, og man må glide tilbage i den kedsommelige rutine kaldet vejrtrækning. Den originalitet, som Troels Abrahamsen ellers er blevet rost så meget for, er nemlig svær at finde på denne plade, som hurtigt kommer til at virke overflødig, hvis man i forvejen har Veto og Thom Yorke i sin pladesamling.

I Know That You Know svinger meget i både tempo, lyd og kvalitet. Lyden er elektronisk, stram og tør og oftest med en fjern synth hængende i yderkanten af lydbilledet til at opbløde den ellers ubamhjertigt tørre sound. Men man bliver sjældent voldsomt fanget, og kun i få af sangene formår Abrahamsen at fange lytterens opmærksomhed. I Know That You Know er en plade stort set uden klimaks, og det er en skam. Ikke at denne type musik bør være storslået og dekadent, men man sidder tilbage med en følelse af, at Troels Abrahamsen har holdt sig tilbage og ikke helt slipper alt det, han egentlig havde i kroppen, ud.

Pladens bedste nummer er “You Need Paths to Draw Maps”. Her skruer Veto-frontmanden op for energien, og med det samme bliver man fanget af det karakteriske synth-tema, som starter nummeret og følger det hele vejen igennem. Væk er de lange svævende sløvende toner, og den hurtige synkoperede lyd klæder både Troels Abrahamsens stemme helt fantastisk.
Glæden er dog kort, og humøret falder hurtigt sammen med tempo og energi. Først i pladens syvende skæring, “Going, Going, Gone”, lukker han igen op for den energiske overtryksventil, men nummeret når alligevel aldrig højderne fra “You Need Paths to Draw Maps” og kommer til at virke en smule tynd og hurtigt overstået.

Splittelse og tabt kærlighed kan give smukke sange, og Amor må have efterladt en smertefuld pilespids i Troels Abrahamsens hjerte, for ligesom There’s a Beat in All Machines er I Know That You Know fyldt med melankoli og tabt kærlighed. Men den enkle og elektroniske produktion gør det svært at leve sig ind i det dunkle univers, da vokal og musik blot smelter sammen til en grå og trist helhed.

I Know That You Know er ikke nogen dårlig plade, men den lægger sig på huden og fordamper hurtigt. På den måde formår pladen aldrig rigtigt at trænge helt derind, hvor den kunne komme til at betyde noget. Det er trist, for både som sanger og producer har Troels Abrahamsen egentlig meget at byde på.

★★☆☆☆☆

Deltag i debat