Plader

Maxïmo Park: Our Earthly Pleasures

Skrevet af Mikkel Mortensen

Engelske Maxïmo Park har bestemt håndværket i orden, og leverer på deres andet album vellydende, pæn og let tilgængelig rock. Det er dog så som så med substansen.

Der er ikke noget galt i at være gennemsnitlig. Det er de fleste mennesker på planeten. Ikke noget særligt, men på den anden side heller ikke noget synderligt dårligt. Som musiker er det værre at være gennemsnitlig. Men selv en gennemsnitlig musiker kan dog forsøge at lave ekstraordinær musik. Desværre ender de fleste gennemsnitlige musikere med at lave gennemsnitlig musik.

Maxïmo Parks musik er ganske gennemsnitlig. Bandet er tydeligvis kompetente musikere, der er i stand til at skrive kompetente sange. Desværre rækker bandet aldrig efter stjernerne. De gør det, de skal – og så ikke mere. Det resulterer i, at deres andet album blot er okay. Det er ikke på nogen måde dårligt, men det er heller ikke specielt godt.

Det virker, som om Maxïmo Park er ganske godt tilfredse med det, de laver, og det er ikke synderligt svært at forstå. Debutalbummet A Certain Trigger kastede fire top20-singler af sig, solgte over 500.000 eksemplarer og gav bandet flere store supporttjanser, bl.a. for Rolling Stones. Maxïmo Park behøver tilsyneladende ikke at gøre noget særligt for at få succes – men det ville være rart, hvis de gad.

Kvintetten er bedst i det legesyge hjørne som f.eks. med førstesinglen “Our Velocity”, hvor der veksles mellem forskellige tempi og krydres med simple keyboardklange og fræsende guitarer. Sangen har tilmed en vis vildskab – noget, der ellers er svært at få øje på på Our Earthly Pleasures. At bandet til singlen tilmed har fundet et melodisk overskud, skader bestemt heller ikke.
I en helt anden grøft, men ligeledes vellykket er den underspillet iørefaldende “Books From Boxes”, hvor tempoet er adstadigt, og guitarerne høfligt gør plads til hinanden, mens bandet spiller sig direkte ind på playlisterne på enhver rockforskrækket radiokanal.

Det er bare alt for sjældent, at Maxïmo Park leverer sange som ovennævnte. For tit ender uptempo-sange som “Girls Who Play Guitars” med at blive anonyme små parenteser, der er glemt igen, så snart den sidste tone klinger ud. Melodierne – der jo som bekendt er livsvigtige i guitarpop – er simpelthen ikke bemærkelsesværdige nok. Det samme problem er også til stede i balladerne, som “Parisian Skies” og “Karaoke Plays”: De er ikke dårlige, men der mangler simpelthen det sidste melodiske sug, der ville få disse sange til at gå direkte i hjertekulen.

Our Earthly Pleasures er okay. Ikke god, ikke dårlig, bare okay. Der mangler særpræg og kanter – ja, hvad som helst, der kan indikere en form for personlighed. Det er ikke et album, bandet skal skamme sig over, men på den anden side er der heller ikke rigtig noget at være stolt over. De har gjort det nødvendige, og så gad de ikke mere. Det er da helt i orden, men desværre arbejder Maxïmo-drengene ikke ved et samlebånd. De er i stedet musikere – kunstnere, og derfor burde de helst lave noget, der er mere end blot “okay”.

Det kan selvfølgelig være, at Our Earthly Pleasures er det kunstneriske højdepunkt for Maxïmo Park, men det nægter jeg simpelthen at tro på. Så kan man jo bare håbe, at kvintetten næste gang vil gøre deres yderste for at sprænge dette albums middelmådighed i stykker og virkelig skabe noget stort.

★★★☆☆☆

Deltag i debat